Forstyrrer jagt? Jagt i Natura 2000-områder
Det er uomtvisteligt, at jagt – ligesom alle andre menneskelige aktiviteter i naturen – kan virke forstyrrende. EU-Kommissionen anerkender imidlertid, at sådanne aktiviteter er acceptable, så længe forstyrrelserne kun forekommer på individniveau og ikke har væsentlig negativ effekt på bestandene. I Natura 2000-områder er jagt derfor tilladt, hvis den ikke skader de arter eller naturtyper, som områderne er udpeget til at beskytte.
For at sikre fugle og andre arter fred til at yngle, raste og fouragere har Danmark gennem de sidste 100 år opbygget et netværk af natur- og vildtreservater. I dag omfatter reservaterne ca. 330.000 hektar, hvoraf 90 procent er vådområder, spredt over hele landet. Disse områder regulerer adgang og aktiviteter – herunder jagt – afhængigt af deres formål.
Ifølge DCE fungerer det danske reservatnet generelt godt og lever op til internationale forpligtelser. Samtidig peger DCE på, at der i visse Natura 2000-områder findes forstyrrelser, som bør begrænses, især i forhold til ynglende fugle. Men det er ikke jagtlige forstyrrelser.
Jagtens konkrete effekter
Forskning i Skjern Enge har vist, at intensiv jagt over flere sammenhængende dage forstyrrer vandfugle markant mere end jagt på en enkelt dag. Tre dages jagt i træk førte til et større fald i antallet af fugle, og effekten var tydeligst dagen efter jagt. Samtidig blev naboområder uden jagt belastet væsentligt mere under den intensive jagtordning.
Lignende erfaringer er gjort med gåsejagt. Projektet Bedre gåsejagt har vist, at intensiv jagt får gæssene til at fortrække i kortere eller længere tid. Derfor anbefales det at holde jagtfred i 3–4 dage efter hver jagt og at prioritere jagt på dage med dårligt vejr, hvor forstyrrelsen er mindre kritisk for fuglene.
Forstyrrelser og øget skyhed
Et omfattende litteraturstudium fra FACE konkluderer, at jagtlige forstyrrelser generelt ikke har varige effekter på fuglebestandenes udbredelse, så længe der findes tilgængelige aflastningsområder som reservater, og jagt undgås i perioder med højt energistress, for eksempel under yngel eller træk. Danmark lever op til disse anbefalinger ved at have et tæt netværk af reservater samt en jagtpraksis, hvor fugle hverken jages i yngletiden eller under forårstrækket.
Konklusion
Jagt kan naturligvis forstyrre – men når den reguleres efter biologiske hensyn, understøttes af et velfungerende reservatnetværk og tilpasses vildtets behov, har den ikke varige negative effekter på bestande eller naturværdier. Med viden, omtanke og passende jagtfred kan jagt fortsat drives i balance med naturens rytme. Dertil kommer at DCE, Aarhus Universitet løbende vurdere jagtens bæredygtighed, herunder forstyrrelse, ud fra uvildige kriterier og den faglighed anerkender Danmarks Jægerforbund.
