Offentliggjort den: 25. januar 2024

Tag førstehjælpskursus i en jagtforening

Deltag i et gratis førstehjælpskursus, særligt tilpasset jægernes behov. Kurserne kan afvikles i jagtforeninger overalt i Danmark. Få et overblik over hvor de pt. planlagte kurser finder sted her.

Tekst og Foto: Sara Waack-Möller

Danmarks Jægerforbund har i samarbejde med TrygFonden oprettet 62 gratis førstehjælpskurser, som kan bookes af jagtforeninger rundt om i landet. Se på kortet her på siden hvor kurserne finder sted, og tilmeld dig det kursus, der ligger tættest på dig. Du behøver ikke være medlem af de pågældende jagtforeninger, som lægger lokaler til, for at deltage.

Indhold tilpasset jægere

Førstehjælpskurset er skræddersyet til jægere og andre, der opholder sig meget i naturen. Ud over undervisning i førstehjælp ved hjertestop vil kurset blandt andet fokusere på nogle af de typiske ulykker, der sker på jagt, som f.eks. snitsår og blødninger samt fald fra tårn og stige. Kurset fokuserer desuden på nogle af de typiske ulykker, der sker på jagt, hvor jægere ofte kommer i områder, hvor der ikke nødvendigvis er den bedste mobildækning - og måske med langt til nærmeste sygehus.

Undervisningen vil være meget praktisk orienteret, så der er mulighed for at træne det hele i praksis. Et kursus varer seks timer plus pauser, og ligger på udvalgte lørdage og søndage kl. 9.00 – 16.00. Holdene er små med mindst otte og max tolv deltagere.

Se på kortet herunder hvor i landet vi pt. har oprettet et kursus. Kontakt os endelig og hør om der er ledige pladser – Kontaktperson Helle Nielsen, hni@jaegerne.dk eller på tlf. 8888 7528. Du kan også hente en komplet liste ved at klikke her.

Se i fuld skærm

Vil din jagtforening være vært?

Vi har nu kun 4 ledige førstehjælpskurser, som kan bookes af interesserede jagtforeninger. Danmarks Jægerforbund stiller selvfølgelig med underviser og udstyr, mens jagtforeningen lægger lokale og forplejning til (og også meget gerne masser af deltagere). Har din jagtforening lyst til at være vært for et førstehjælpskursus, skal I tage fat i Helle Nielsen på ovenstående kontaktinfo og aftale nærmere. Husk, at arrangementet er gratis.

De ledige datoer, hvor din jagtforening kan booke et førstehjælpskursus, er:

  • 16.03.2024
  • 01.09.2024
  • 12.10.2024
  • 13.10.2024