Specialdesignet løvsuger skal suge skydebanerne fri for brugte haglskåle

Bæredygtige skydebaner med mindst mulig miljøbelastning er en målsætning for at bevare skydebanerne i fremtiden. Derfor har Danmarks Jægerforbund taget aktivt del i udviklingen af et nyt specialværktøj, som skal bidrage til netop det.

Hvert år bliver der afskudt rigtig mange haglpatroner på de danske skydebaner. Mange bliver samlet op – enten maskinelt eller manuelt – og ender i skraldesorteringen. Men det kan være omstændigt og gange ressourcekrævende at samle haglskåle på de mindre tilgængelige eller beplantede naturområder. Danmarks Jægerforbund har i samarbejde med Per Christensen udviklet en haglskålesuger, der skal gøre netop dette nemmere.

I årets Jæger nr. 3 kan du læse mere om haglskålesugeren. Læs artiklen på medlemsnettet.

Haglskålesugeren er et skridt i retning mod mere bæredygtige skydebaner. I Jæger nr. 3 kan du også læse mere om de miljøkrav, der udfordrer skydebanerne, og hvad der skal til, for at netop din jagtforenings skydebane kan overleve.