Fokus på plastikhaglskåle i hele Østersøen
Danmarks Jægerforbund har hjulpet Miljøministeriet med at formulere en såkaldt policy brief, som skal guide og informere beslutningstagere i hele Østersøområdet om håndtering af plastikhaglskåle. Målet er at stoppe tilførslen af plastikhaglskålene til naturen så hurtigt som muligt.
Den såkaldte policy brief, som skal sætte fokus på plastikforurening i form af ikke-bionedbryde-lige plastikhaglskåle i Østersøen, er nu blevet implementeret i Helsinki-kommissionens handlingsplan mod affald i havet. Den såkaldte Helsinki-kommission, også kaldet HELCOM, er en mellemstatslig organisation, der arbejder for at beskytte Østersøens havmiljø gennem samarbejde mellem de omkringliggende lande. Organisationen udarbejder retningslinjer, strategier og anbefalinger for miljøbeskyttelse, som medlemslandene – herunder Danmark – forpligter sig til at følge.
Introduktion af miljøvenlige alternativer HELCOMs policy brief om plastikhaglskåle lægger op til konkrete tiltag og politikker for at reducere brugen af plastikhaglskåle og introducerer mere miljøvenlige alternativer i forbindelse med jagt.
I denne artikel vil vi kort berøre indholdet af policy briefen, samt komme nærmere ind på de forventede fremtidige skridt for at beskytte vores natur og miljø mod plastikforurening.
Samarbejdet mellem Miljøministeriet og jægerforbundet har handlet om at finde en løsning, som tilgodeser naturen og jægerne. Den policy brief, som nu er blevet vedtaget i HELCOM, er således seneste skridt mod en jagt, der ikke efterlader sig stedsevarende affald. For i kampen mod havforurening er det afgørende at reducere brugen af ikke-bionedbrydelige materialer, herunder plastik. Som enhver jæger vil vide, er det i forbindelse med jagt meget svært at indsamle alle haglskåle – både på landjorden og i havet – og de forbliver derfor i naturen i årevis.
HELCOMs handlingsplan mod affald i havet har blandt andet til formål at undersøge mulighederne for udskiftning og gradvis udfasning af ikke-bionedbrydelige haglskåle og lancere informationskampagner rettet mod jægere.
Umulig at samle op
I policy briefen fremgår det blandt andet, at under jagt med haglgevær er der to primære affaldsprodukter: hagl-patronshylstre og haglskåle. Hylstrene lander nær jægeren og tages med hjem til korrekt bortskaffelse, men haglskålen lander 20-30 meter væk og er ofte umulig at finde. Dette resulterer i store mængder plastik, der ender i naturen fra jagt. Problemet forværres af det faktum, at haglskålene er lavet af ikke-bionedbrydeligt plastik.
Det anslås at fra jagt i danske kystnære marine- og brakvandområder årligt afskydes op til 600.000 patroner og dermed haglskåle. Den dominerende brug af plastikhaglskåle på markedet skyldes plastikkens fordele og pris i forhold til traditionelle filthaglskåle og haglskåle af bionedbrydelige materialer.
I 2021 blev markedet for bionedbrydelige haglskåle undersøgt i Danmark. Markedet er stadig under udvikling, men i 2021 var der tre hovedgrupper af bionedbrydelige haglskåle: polyvinylalkohol (PVAl), polyhydroxyalkanoat (PHA) og papirbaserede haglskåle. Det er muligt at læse mere om de forskellige materialetyper i Jæger nr. 3 fra 2024 eller på vores hjemmeside.
Der er indsamlet oplysninger fra europæiske jagtorganisationer i 2023 for at kortlægge udbuddet af bionedbrydelige haglskåle i EU, og tilbagemeldingerne viser, at der er mindst 14 producenter af ammunition med bionedbryde-lige haglskåle i EU.
Fire nøglebudskaber
Som afslutning kommer HELCOM med fire nøglebudskaber til beslutningstagerne i HELCOM-landene.
1. Øg kendskabet og tilgængeligheden af bio-nedbrydelige haglskåle på markedet: Det anbefales at undgå brugen af plastik så vidt muligt ved at anvende bionedbrydelige alternativer såsom papir- eller paphaglskåle. Der bør også foretages regelmæssige opdateringer af viden om udviklingen af yderligere ægte nedbrydelige materialer i det marine miljø.
2. Begræns brugen af ikke-bionedbrydelige haglskåle: Der bør overvejes et forbud eller delvist forbud mod brugen af ikke-nedbrydelige haglskåle i visse miljøer eller områder. Dette kunne undtage skydebaner, hvor indsamling er nem, og der samtidig er forpligtelse til at rengøre områderne regelmæssigt.
3. Økonomiske incitamenter: Der bør overvejes økonomiske incitamenter som f.eks. en afgift på haglskåle primært lavet af ikke-bionedbrydelige materialer. Dette kunne differentieres, så alternativer til haglskåle lavet af konventionel plastik kunne have en lavere afgift.
4. Informationskampagner: Der bør organiseres informationskampagner i samarbejde med lokale eller nationale organisationer for at pro-movere brugen af bionedbrydelige haglskåle og kampagner rettet mod ”greenwashing”. Green- washing er en markedsføringsstrategi, hvor en virksomhed, organisation eller et produkt præsenterer sig selv som mere miljøvenligt eller bæredygtigt, end det egentlig er.
