OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Månedens foto i marts: Det er koldt og vådt derude ...

Deltag i vores fotokonkurrence og vind præmier. Hver måneds vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i Jæger.

Vinteren synger på sidste vers, og sandsynligheden for, at vi får mere sne, er lille. Så en oplevelse som den, Carl Ammitzbo fik i et totalt vinterklædt landskab, er næppe i vente. På fotojagt ved Roskilde fik han bl.a. lavet det meget stemningsfulde foto af det enlige rådyr midt i det hvide hav. Det tager prisen som ”Månedens Foto” i marts.

Bliv endelig ved med at sende os jeres bedste naturfotos, og deltag i konkurrencen om de fine præmier. Konkurrencen fortsætter i hele 2023, hvor en dygtig fotograf hver måned vinder en slidstærk og smidig rygsækstol, sponsoreret af Pinewood til en værdi af 999 kr. og går videre til konkurrence om årets foto, hvor der kæmpes om et gavekort på kr. 5.000 til jagt- og outdoor udstyr.

For at deltage i konkurrencen skal du maile det til os med emnet "månedens foto". Pga. kravene til kvaliteten er det nødvendigt, at vi modtager billedet på mail. Du skal selvfølgelig selv have taget billedet, og det skal på en eller anden måde relatere sig til emnerne natur og jagt. Dit bidrag skal sendes til mailadressen: foto@jaegerne.dk.

Læs mere om reglerne for Månedens foto og se gallerierne fra tidligere år.