OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 23. januar 2023

Et nyt liv med jagt

Martin Lang Jensen er nyjæger, og siden 2019 har vi fulgt ham på hans vej til jagttegnet og de første jagtoplevelser. Her kommer sjette og sidste afsnit i serien.

Tekst og Foto: Christian Lang Jensen

Martin Lang Jensen påbegyndte sin rejse ind i jagtens verden i 2019, men en dumpet jagtprøve og coronarestriktioner gjorde vejen længere end forventet. Han fik dog jagtprøve og haglskydeprøve i hus i løbet af 2020, og riffelprøven bestod han i 2021. Siden da har de jagtlige oplevelser stået i kø.

Han har blandt andet oplevet trompeterende traner på en andejagt ved en naturskøn tørvesø og en nysgerrig rørdrum en tidlig morgen på Værnet, hvor han uden gevær fulgte en jæger på gåsejagt. Det er netop den slags oplevelser, man får som jæger, hvilket Martin nyder i fulde drag.

Diana har også tilsmilet ham ved flere lejligheder. Han har blandt andet nedlagt en flot råbuk den 16. maj, skudt bekkasiner på opfløj og haft held med krikænder på morgentræk. Krager, duer og måger er det også lykkedes at nedlægge, og i denne jagtsæson fik han sin første grågås ført i jagtjournalen. Martin nyder at tilberede lækre måltider med vildtkød, og han benytter både fjer og pels fra det nedlagte vildt til fluebinding, fordi han ønsker at få så meget ud af vildtet som muligt.

Herunder finder du det sidste afsnit i fortællingen om Martins jagttegnsforløb, hvor han reflekterer over jagten og de oplevelser, den har givet ham.