Offentliggjort den: 14. juni 2023

Det Gyldne Slip - Midtjylland: Grenaa Edition

Lørdag den 6. maj havde ca. 30 skytter fundet vej til Grenaa jagtforenings hyggelige klubhus på lystbådehavnen. Her havde Grenaa Buejægere dækket op til stort morgenbord. Der var både nye og kendte ansigter og det varede ikke længe før buesnakken fyldte lokalet.

Tekst og Foto: Henrik Haugstrup

Skytterne kunne sikkert have talt sammen længe, men da der også skulle skydes et stævne, måtte buekoordinator Jacob Tinghede tage ordet og give dagens parole. Inden deltagerne i samlet kolonne kunne kører til foreningens feltbane. Det halvkolde og blæsende vejr stod i skarp kontrast til det varme klubhus. Nogle tog et ekstra lag tøj på imens andre holdt sig varme på indskydningsbanen.

Banen var spændende. Størstedelen af målene var opsat meget jagtrelevant og bød på skud fra treestand, samt et skud fra skjul der særligt gav de traditionelle skytter udfordringer. Da en række af de lange skud fandt sted fra en højderyg, kunne også vinden drille.

Efter nogle timers skydning kunne skytterne varme sig på en grillpølse imens buekoordinatorerne fik overblik over dagens resultater. Efter optællingen stod det klart, at der måtte en omskydning til for at afgøre førstepladsen, da Jacob Tinghede fra Grenaa buejægere og Stig Jessen fra Vestjyllands buejægere begge havde skudt 124 point. Jacob kunne trække sig sejrrig ud af omskydningen og dermed var stævnet afgjort.

Efter præmieoverrækkelse var det tid til lodtrækning på sponser gaver, og alle fik noget med hjem, om ikke andet en masse erfaringer med skydning under udfordrende terræn og vejrforhold

Du kan se invitationer/resultater og holde dig opdateret på turneringens facebookgruppe. Fra koordinatorgruppen skal der lyde en stor tak til Grenaa Buejægere for en skøn dag, og et velgennemført stævne.