Blyfri riffelammo: Fra kuglevægt til anslagsenergi

Som de fleste riffeljægere for længst har erfaret, er det snart slut med blyholdige projektiler i den centraltændte riffelammunition. Ligesom det var tilfældet med haglpatronerne for mange år siden, rykker riflerne nu også over til alternativerne til bly. Selvom der selvfølgelig er forskel på hvordan et blyholdigt projektil opfører sig i forhold til ét af alternativerne, er der heldigvis masser af gode og velafprøvede produkter på markedet. Det handler bare om at finde den ammunition, der passer bedst til din riffel - og så ellers om at komme ud og træne.

Det helt rigtige alternativ

Ved valg af riffelammunition bør du fokusere på, hvad du forventer at skulle skyde med patronen – er det eksempelvis ræv eller kronvildt, du oftest vil få skudchance til? Når dette er afklaret, finder du den kuglekonstruktion og den kuglevægt, som bedst opfylder dine krav. For at finde den optimale patron til netop din riffel, bør du afprøve flere forskellige mærker for at finde det, der forårsager mindst spredning.

Prøveskydningen foregår på samme måde som indskydningen af riffel, hvilket vil sige med så meget støtte på riflen som muligt – det er jo patronens evner, der skal undersøges, ikke skyttens evner. Skyd tre skud på 100 m afstand og se, hvordan samlingen er på skudgruppen. Nogle rifler kan være ”sarte” med hensyn til ammunitionen, og derfor kan det ske, at du må prøve flere forskellige patronmærker, før du finder en patron med tilfredsstillende præcision. Når det er sagt, så er det jo individuelt, hvad man finder tilfredsstillende, men 3-skudsgrupper bør ikke have en diameter større end 10 cm på 100 m afstand, hvis patronen skal anvendes til jagt.

• Læs også: Valg af blyfri riffelammunition

Kaliber og anslagsenergi på klasse 1- og 2-vildtarter

For blot at repetere det vigtigste: Den største ændring i den nye (pr. 1. juli 2022) bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt mv., er, at projektiler i centraltændt jagtammunition til riflede våben indeholdende mere end én procent bly ikke må medtages eller anvendes til jagt eller regulering. Kravet om maksimalt én procent bly gælder dog ikke for randtændte våben, som f.eks. salonrifler og heller ikke for luft- og fjedervåben, da udbuddet af ikke blyholdige alternativer endnu ikke er tilstrækkeligt.

Sidder du nu og bliver bekymret for de blyholdige patroner, som du har liggende i våbenskabet, så kan du slappe af lidt endnu. Reglerne gælder nemlig ikke på skydebaner, og du må desuden jage med dine blyholdige patroner efter de ”gamle” regler indtil den 31. marts 2024. Herefter står den på de blyfrie alternativer på jagten. Der er altså stadig nogle måneder tilbage, før du skal have fundet din blyfrie afløser til den gamle, blyholdige jagtammunition.

Med indførelsen af de nye regler blyfri riffelammunition, er kuglevægt ikke længere et krav. Kravet til riffelammunition til jagt på klasse 1- og 2-vildtarter defineres nu ud fra kaliber og anslagsenergi (E100).

• For jagt på klasse 1-vildt (kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin) er kravet en kuglediameter på mindst 6 millimeter (.236’) og en anslagsenergi E100 på mindst 2.000 joule
• For jagt på klasse 2-vildt, som nu omfatter både råvildt og spættet sæl, skal kuglediameteren være mindst 5,5 millimeter (.217’), og anslagsenergien E100 mindst 800 joule
• For klasse 3, 4 og 5 er energikravene ikke ændret.

Disse definitioner betyder i praksis, at der findes funktionelle blyfrie alternativer til blandt andet jagtrifler i kaliber 6,5x55 og .222 REM, som har været nogle af de kalibre, der har været bekymringer om.

Så er du en af de jægere, der endnu ikke har skiftet til blyfri riffelammunition? Så skynd dig at besøge din lokale våbenhandler og få en snak om, hvilken blyfri ammunition der passer til din riffel og dine jagtlige behov. Der er tid at løbe på endnu, men husk, at overgangen fra blyholdig til blyfri ammunition kræver, at du træner på skydebanen. Nåja, det gør det i øvrigt altid.

• Hør også denne podcast: