OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 09. november 2022

Ugens podcast om jagtformer: Anstandsjagt med riffel

Hør et nyt afsnit i jægerforbundets podcastserie om jagtformer, hvor vi kommer ind under huden på de forskellige former for jagt, der dyrkes her til lands.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Over en række onsdage har vi publiceret et nyt afsnit i podcastserien om jagtformer. Vi er nu nået til ottende og foreløbigt sidste afsnit, og i denne uge skal vi snakke anstandsjagt med riffel.

Ved anstandsjagt med riflen sidder jægeren stille og venter på vildtet. Det kræver at han ved hvor vildtet søger føde eller kommer for at hvile sig, og at han sørger for at placere sig på en måde, så vildtet ikke får færten af ham.

Som altid vil den erfarne jæger, herregårdsskytte og konsulent i Danmarks Jægerforbund Nicholai Vigger Knudsen fortælle om dagens emne, krydret med egne anekdoter og gode råd om sikkerhed, valg af diverse udstyr, mv.

Hør podcasten her:

Om DJ's podcasts

En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram, som ikke lyttes på radioen, men derimod på din telefon, tablet eller computer, uden behov for at downlade særlige apps eller andet. Det er blot at gå ind på siden og klikke på "PLAY"-knappen. Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene POD (Personal On Demand) og CAST (broadcasting). På dansk kan ordet oversættes til noget i retning af ”personlige udsendelser til lytning efter behov”.