OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. maj 2022

Til fælles kamp for insekterne

Naturmødet 2022: Første debat, som DJ deltog i, lagde ud med at sætte fokus på forbedring af den biologiske mangfoldighed på landbrugsarealer.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

Det er sådan set enkelt nok at forstå: Uden et rigt insektliv mister naturen et afgørende tandhjul. Blomster bliver ikke bestøvet, dyrene mister fødegrundlag - og nede på listen over lurende katastrofer finder vi f.eks konsekvensen for jægerne: Stadig mindre vildt i den danske natur.

Den første debat, Danmarks Jægerforbund deltog i på Naturmødet, hejsede et flag for netop insekterne. Under overskriften "Forbedring af biologiske mangfoldighed på landbrugsarealer" stillede jægerforbundets chefkonsulent inden for vildt og natur, Jakob Bergmann Nielsen, op sammen med Rune Sørensen fra Danmarks Biavlerforening og landmand Michael Bundgaard fra Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning (FRDK).

Sammen satte de tre organisationer fokus på, hvordan den biologiske mangfoldighed kan forbedres på landbrugsarealer, og ikke mindst hvordan den biologiske mangfoldighed også kan føre til forbedrede landbrugsarealer. Debatten fandt sted på biavlerforeningens stand, hvor der også var mulighed for at smage på noget af det, der kan høstes fra landbrug med biologisk mangfoldighed.

Naturmødet i Hirtshals, som åbnede torsdag, er for alle naturinteresserede, og udfordrer via et hav af debatter, nature talks, live streams, præsentationer, oplevelser og naturture deltagernes syn på naturen.


Vi har klippet en lille film sammen fra debattens indledning, hvor de tre aktører præsenterer hver deres syn på problemet. Se filmen her: