OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. maj 2022

Sommerens første udgave af Jæger er på vej

Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde juni/juli-nummeret af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Vi er nu så tæt på sommermånederne, at årets juni/juli-nummer af Jæger er på vej ud i postkasserne landet over. Som trofaste læsere ved, slås de to måneders udgivelser altid sammen til et enkelt blad, og vi vender derfor først tilbage med et friskt nummer i august.

Skulle dit blad mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her.

Aktuelle emner - som altid

Det er selvfølgelig klart, at også dette nummer må bære et vist præg af bukkejagten, og på side 76 er der syn for sagn. For er det lykkedes at få nedlagt sommerbukken, er der her mulighed for at få inspiration til gode sommerretter med den herlige råvare. Men det er klart, at der også er meget andet på programmet. Vi skal f.eks. se nærmere på den altid spændende og udfordrende kragejagt - og her er Bjarne Frost en vaskeægte jagtlegende. I de sidste 40 år har han i skrift og tale delt sine erfaringer med krager og skader. Læs mere om ham i artiklen "Kragekongen" på side 15. Og så prøver vi "slow hand"-skydning med vor testmedarbejders gamle hanegevær - i "Med spændte haner" på side 26. Sommerens forsidefoto er i øvrigt leveret af fotografen Peter Staunsbjerg og viser en dobbeltbekkasinen - en fascinerende fugl og et yndet jagtobjekt. Bliv klogere på den smukke vadefugl på side 50 i bladet.

Dertil kommer alle de andre historier, f.eks. anmeldelser, lokalsiderne mv., som du altid kan finde i Jæger.

Magasinet er online nu

Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind på medlemsnettet og få adgang til apriludgaven af Jægers 100 sider i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at både magasinet og medlemsbladet også kan læses via appen Jæger. Dog er der stadig problemer med visninger af bladet i apps på android-telefoner. Det beklager vi meget!

Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Denne måned får du 27 siders læsestof kvit og frit: