OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. maj 2022

Ny podcastserie om jagtformer

Danmarks Jægerforbund har lanceret de første afsnit i en serie, som skal sætte fokus på de forskellige jagtformer i Danmark. Hvordan foregår de, hvilke traditionerne er de forbundet med, og hvad skal man være særligt OBS på - blandt andet.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Der findes mange forskellige former for jagt. Jagtformerne udøves enten af jægeren på egen hånd eller i selskab med andre, nogle med hund og andre ikke. Nogle med haglbøsse, andre med riffel eller med bue.

I Danmarks Jægerforbunds nye podcastserie om jagtformer kommer vi ind under huden på de forskellige former for jagt. Som gæst i studiet er det den erfarne jæger, herregårdsskytte og konsulent i Danmarks Jægerforbund Nicholai Vigger Knudsen, der fortæller om fakta og egne oplevelser. Vi snakker om den praktiske udøvelse, diverse krav til våbenart, kaliberstørrelser, hund, mv. I hvert afsnit runder vi desuden nyjægerens perspektiv og kommer ind på sikkerhedsaspektet, der selvfølgelig altid skal være i orden.

Der vil løbende blive tilføjet nye afsnit til serien, og de første to omhandler pürsch- og trykjagten. Lyt med og bliv klogere!

Hop også ind på vores podcast-side og hør flere historier - f.eks. alle foreløbige otte afsnit i vores serie om jagthunden.

Lyt med når DJ frigiver nye podcasts

Over den kommende tid vil vi løbende frigive nye afsnit i podcastserien om jagtformer. Så hold øje med vores kanal - enten via nyhedsfeedet her på hjemmesiden eller der, hvor du normalt henter dine podcasts.

En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram, som ikke lyttes på radioen, men derimod på din telefon, tablet eller computer, uden behov for at downlade særlige apps eller andet. Det er blot at gå ind på siden og klikke på "PLAY"-knappen.  Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene POD (Personal On Demand) og CAST (broadcasting). På dansk kan ordet oversættes til noget i retning af ”personlige udsendelser til lytning efter behov”.

Du kan altid få et overblik vores podcasts på siden her, på facebook eller der, hvor du normalt henter dine podcasts. Så lyt med, og hold øje med nye afsnit!