Nye planer for naturområder tyder ikke på indskrænkning af jagt
I går sendte Miljøministeriet nye seksårsplaner for de 257 danske Natura 2000-områder i offentlig høring. Tendensen er dog allerede klar: Planerne handler tilsyneladende først og fremmest om naturgenopretning, og de ser ikke ud til at rumme forslag om jagtindskrænkninger. Det vurderer formanden for DJ's Trækvildtudvalg.
I Danmark er der udpeget 257 Natura 2000-områder, der tilsammen udgør 9 pct. af Danmarks landareal og 18 pct. af havarealet. Heraf er der ca. 115 fuglebeskyttelsesområder. Hvert område skal have udarbejdet en plan, der beskriver, hvordan man skal behandle naturen, for at denne kan udvikle sig positivt. Herunder skal der være en overvågning og rapportering om naturens tilstand – og det er disse planer, der nu er opdateret for den kommende seksårige periode.
Men før de 256 reviderede planer kan træde i kraft, skal de først i offentlig høring i en periode 12 uger, hvorunder de vil blive gransket nøje – ikke mindst af Danmarks Jægerforbund.
Nye planer skal slippe naturen fri
Mens tallene mange steder viser en vis fremgang på baggrund af årtiers naturpleje og skærpede krav til forvaltning og beskyttelse, ses der også tilbagegang og naturtyper i dårlig stand – ikke mindst hvad angår strandenge og andre lysåbne naturtyper såsom kildevæld, kystklinter- og klipper.
- Verden står midt i en biodiversitetskrise, og Natura 2000-områderne er helt centrale i vores arbejde med at løse krisen. Selvom vi i årtier har indført skærpede krav og bedre beskyttelse af naturen i de her områder, er det slet ikke tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Derfor vil vi med de nye planer give mulighed for at slippe naturen mere fri og i højere grad bruge naturens egne dynamikker til at sikre biodiversiteten langt bedre vilkår i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.
Først og fremmest om naturgenopretning
Så vidt har Danmarks Jægerforbund kun nået at gennemgå et fåtal af de 256 seksårsplaner, som kom i høring i går. Men den foreløbige tendens ser ifølge trækvildtudvalgets formand Christian Clausen både positiv og fornuftig ud. For ham at se drejer planerne sig nemlig først og fremmest om naturgenopretning, og ikke – som nogle sikkert kunne frygte – om tiltag, der vil resultere i de facto jagtindskrænkninger.
- Af det jeg har læst indtil videre, er der ikke antydning af at problematisere jagt i materialet. Jeg har især koncentreret mig om Natura 2000-område 173 i det østlige Smålandsfarvand, og her stiller den nye seksårsplan skarpt på det dårlige havmiljø og de stressede økosystemer, der desværre er en realitet mange steder i de indre danske farvande. Man vil lave naturområderne mere robuste, og det er jo kun positivt. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af det, siger en optimistisk Christian Clausen.
Flere steder nævnes menneskelig forstyrrelse i områderne som et problem, men omvendt er der ikke noget der tyder på, at der med dette hentydes til jagt. Det handler stort set udelukkende om ynglefugle, sejlads og lidt fiskeri – ikke strandjagten.
Massiv DJ-indsats sikrede jagten
Natura 2000-områderne er blevet til for at sikre biodiversiteten i Europa. Grundlaget er EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv. Disse forpligter landene i EU til at bevare mere end 200 naturtyper og næsten 800 plante- og dyrearter. Landene skal udpege områder, hvor der skal være særligt fokus på at bevare disse arter og naturtyper.
Siden processen begyndte i 2008 har Danmarks Jægerforbund arbejdet for, at jagt er en legitim aktivitet i Natura 2000-områderne. Det sker i høj grad i form af en massiv lokal indsats, og det var da også et aktivt benarbejde fra jægerforbundets side, som i sin tid sikrede at jagtlige forstyrrelser ikke generelt blev anset som en trussel i områderne. Der må nemlig gerne drives jagt i Natura 2000-områder, om end Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen foreskriver, at jagten skal være bæredygtig, og at der skal træffes passende foranstaltninger for at beskytte de arter, som områderne er udpeget for.
