Offentliggjort den: 28. september 2022

Markvandring i Haraldskær ved Vejle

I samarbejde med Vejle kommune og SEGES afholder jægerforbundet på onsdag den 5. oktober en gratis markvandring, hvor vi vil se på afgræsning og de græssende dyrs effekt på vildtets trivsel. Arrangementet er finansieret af 15. Juni Fonden.

På markvandringen vil projektleder Bo Levesen, Vejle Kommune, fremvise arealerne ved Haraldskær, der igennem flere år er blevet afgræsset af kvæg. Her vil vi sammen undersøge græsningens effekt på biodiversiteten og diskutere landskabselementer til gavn eller gene for vildtet.

Til at gøre os klogere på emnet deltager også specialkonsulent Rikke Rørby Graversen, SEGES, og Jakob Bergmann, chefkonsulent ved jægerforbundet. De arbejder begge med landbrug og naturforvaltning. Efter markvandringen er Danmarks Jægerforbund vært ved en sandwich, hvor der også er mulighed for yderligere snak med fagpersoner og interessefæller.

Arrangementet finder som nævnt sted den 5. oktober klokken 17.00, og mødestedet er Skibetvej 139, 7100 Vejle. Det er gratis, kræver ikke tilmelding og alle er velkomne!

Arrangementet er finansieret af 15. Juni Fonden