Månedens foto i maj
Deltag i vores fotokonkurrence og vind præmier. Hver måneds vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i Jæger.
Danmarks Jægerforbunds fotokonkurrence fortsætter i 2022. Hver måned kan en dygtig fotograf vinde en Hawke Vantage 20-60x60 teleskop sponsoreret af Guntex. Månedens vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i magasinet Jæger. Hovedpræmien i konkurrencen er et gavekort på 10.000 kr. til jagt- og outdoor-udstyr.
Uden mad og drikke duer helten ikke. Denne måneds udgave af fotokonkurrencen kredser om den vellykkede fangst. Månedens vinder er Lars Myrup Lassens toppet lappedykker- familie i Gentofte Sø, hvor ungerne får mad på sengen i form af en fed haletudse.
Mange tak for de fine bidrag til konkurrencen. Bliv endelig ved med at sende dine bedste billeder ind – og deltag i konkurrencen om de fine præmier. Dit bidrag skal sendes til mailadressen: foto@jaegerne.dk.
Læs mere om reglerne for Månedens foto og se gallerierne fra tidligere år.