Offentliggjort den: 30. september 2022

Jæger, oktober 2022, er udkommet

Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde oktober-nummeret af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Oktober måneds udgave af Jæger er i skrivende stund på vej ud i postkasserne til alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse artiklen online via hjemmesidens medlemsnet, er den allerede lagt ud og kan læses her.

Aktuelle emner - som altid

Som sædvanlig kan du se frem til endnu et spændende blad med masser af gode historier over de 108 sider, vi har til dig i denne måned.

På side 12 kan du f.eks. møde en lille familie, mor Carina, far Jacob og deres lille søn på halvandet år, David, som ofte er med forældrene på jagt. I artiklen "Med David på ryggen" kan du læse om hvordan den lille familie har formået at forene småbørnslivet med den aktive livsstil, som jagten er. På side 28 møder vi en gammel kending, nemlig TRG-riflen fra Sako, som så dagens lys i 1989. Siden da er der sket meget, og i denne artikel kan du blive klogere på den ikoniske riffel her. Og så er det ikke mindst blevet tid til dette års markvildtoversigt, som vidner om et fortsat behov for øget fokus på markvildtet og naturen i det åbne land. Læs med fra side 34.

I jagtreportagen "Et nøje valg" på side 20-23 tager vi dig med til det skotske højland - se teaseren her:

Dertil kommer alle de andre historier, f.eks. anmeldelser, lokalsiderne mv., som du altid kan finde i Jæger.

Månedens forsidefoto er leveret af Peter Staunsbjerg: Kalenderen viser nu oktober, hvilket er sød musik i ørerne på de mange danske jægere, som nyder at jage fasanen. Forsiden er et unikt ”skud”, taget i det millisekund, hvor det dræbende skud rammer fasanen.

Knæk og bræk til alle i den nyudsprungne efterårssæson!

Magasinet er online nu

Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind på medlemsnettet og få adgang til denne udgave af Jægers 108 sider i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at både magasinet og medlemsbladet også kan læses via appen Jæger.

Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Denne måned får du 31 siders læsestof kvit og frit: