Offentliggjort den: 03. november 2022

Hare og vildkanin smuttede fra medlemsbladet

Der har indsneget sig en fejl i medlemsbladet, hvor hare og vildkanin er faldet ud af listen over jagtbart vildt i november.

Redaktionen bag medlemsbladet er blevet gjort opmærksom på, at haren og vildkaninen er faldet ud i artiklen ”Jagtbart i november” på side 2 i bladet, således at det ser ud til, at hare og vildkanin ikke har jagttid i november. Dette er selvfølgelig ikke korrekt, da den generelle jagttid for hare og vildkanin starter 1. november. Fejlen er i øvrigt ekstra uheldig, da vi i forbindelse med artiklen viser et billede af netop en hare.

Redaktionen beklager fejlen.