Fødevarestyrelsen ophæver restriktioner efter Newcastle Disease i Næstved
Fra d. 6. juli måtte der igen sælges æg og flyttes fjerkræ på Næstvedegnen.
I sidste måned kunne vi berette, at Fødevarestyrelsen havde indført restriktioner for salg af æg og fjerkræ efter udbrud af Newcastle Disease i en tamfjerkræbesætning i Næstved.
Siden fundet af den frygtede sygdom er mere end 1.000 fugle aflivet af hensyn til dyrevelfærden og for at undgå smittespredning. Det har sammen med dybdegående rengøring og disinfektion ført til, at der igen må handles æg og fjerkræ, som før myndighederne oprettede beskyttelses- og overvågningszoner i området.