OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 01. august 2022

Den glemte toptibuk

En stor guldbuk på 137,90 point fra 2021 kunne have figureret på årets bukketopti bragt i maj-udgaven af Jæger. Desværre havde den pågældende opmåler glemt at sende info om bukken til Jægers redaktion, og derfor var den ikke at finde på listen. Det beklager vi naturligvis. Herunder følger fortællingen om Henrik Pedersens guldbuk.

Tekst: Christian Lang Jensen
Foto: Privatfoto

Det er bestemt ikke hverdagskost at nedlægge en guldbuk og da slet ikke en buk stor nok til den årlige bukketopti. Derfor må det rubriceres som særdeles ærgerligt, at Henrik Pedersen ikke fik lov at høste hæderen, da maj-udgaven af Jæger landede i postkasserne rundt om i landet. Håbet er, at denne artikel kan være et lille plaster på såret. Derudover skal det fremhæves, at den nytilkomne buk har indtaget sin retmæssige femteplads på topti i den digitale version af bukketoptien, som du finder her:
kortlink.dk/2g5te

Buk nr. 5, 137,90 point – Guld, sølv og bronze

At have adgang til bukkejagt på Møn er bestemt et privilegium. Hele fem af toptibukkene fra 2021-sæsonen er nedlagt på den smukke ø. Henrik Pedersens buk fra den 16. maj er en af disse bukke.

Den 67-årige jæger indledte sit jagtliv så tidligt, som det var muligt, og riflen var med fra begyndelsen. Siden da er det blevet til mange store oplevelser i både ind- og udland, og Henrik har i dag adgang til et spændende revir ved Nordfeld Gods på godt og vel 900 hektar. Her har han efterhånden nedlagt en del flotte bukke.

Området, hvor han primært går på bukkejagt, består hovedsageligt af store, levende hegn og markarealer, og der skal ikke herske tvivl om, at råvildtet stortrives i området.

- Jeg kører gerne med skytten 14 dage før bukkejagten for at kigge lidt på bukkene. I den forbindelse så vi den store buk. Ugen efter så jeg ham igen. Så jagten varede kun en god times tid den 16., da jeg vidste, hvor han gik. Dog var der nogle naboer, som skabte lidt postyr blandt dyrene i området, da de skulle på plads i deres tårne. Jeg formåede dog at få ram på den store buk, inden han nåede at fordufte. Det var en meget spændende oplevelse, særligt fordi jeg pürschede mig ind på ham. Det var bare helt vildt, og for at det ikke skal være løgn, var jeg afsted igen dagen efter, hvor det lykkedes mig at pyrsche mig til endnu en stor buk. Han blev opmålt til sølv. 14 dage efter skød jeg så en bronzebuk, så det var svært at få armene ned oven på den sæson. Det var mine tre første danske medaljebukke, beretter Henrik Pedersen, som vist aldrig glemmer bukkesæsonen 2021.

Læs og se billederne i Bukketopti 2021 her:

Adobe Spark Page