OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 21. april 2021

Opdaterede COVID-19 vejledninger

Efter at myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19 i dag er ændret, er jægerforbundets vejledninger tilsvarende opdaterede.

Vi har passeret den 21. april, og det betyder en yderligere genåbning af samfundet. I dag træder myndighedernes retningslinjer vedr. COVID-19 i kraft, og det har selvfølgelig også positiv betydning for hvad vi som jægere kan foretage os. Derfor har vi også tilpasset vores anbefalinger vedr. jagt og jægerforbundets øvrige aktiviteter.

Der er f.eks. blevet udarbejdet en ny vejledning vedr. skydebaner, ligesom undtagelsen, som indtil i dag indbefattede, at kultur, idræts- og foreningsaktiviteter kunne afholdes udendørs med et forsamlingsloft på 50 personer, udgår. Nu gælder forsamlingsloftet på 50 personer udendørs for alle, ligesom man må være 10 personer samlet indendørs. Man må også sælge mad og drikkevarer under en foreningsaktivitet, hvis de særskilte regler og retningslinjer vedr. restauranter, cafeer og lignende serveringssteder overholdes.

Kulturministeriet og andre instanser arbejder i hast for at opdatere deres vejledninger og vi følger dem nøje.