OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 28. september 2021

Kredsmesterskab i jagtbue

Helt deroppe på spidsen af Danmark hvor flere have mødes, ligger en stor, mørk skov. Der mødtes søndag den 26. september en flok mænd og kvinder til en dyst med bue og pil.

Tekst: Jørgen Haller
Foto: Klaus Jensen og Christian Larsen

Det var året sidste 3D-skydning i det nordjyske, og udover at udgøre fjerde afdeling af Det Gyldne Slip, så var skydningen også kredsmesterskab i kreds 1. Ikke færre end 36 skytter var tilmeldt i tre klasser - noget færre end før corona, men dejligt at så mange ville være med. Værterne i år var Troldene fra Tolne, aka Vendelbuerne. De havde lavet en dejlig bane på et nedlagt militært område. Et område, der gav gode muligheder for en udfordrende bane. Og, som om det ikke var nok, så var der tilføjet lidt ekstra udfordringer som f.eks. en hest.

Dagen startede med fælles morgenmad som altid, og sluttede efter skydningen med lidt godt til ganen mens der blev talt point sammen.

Og vinderne blev

Dame compound:
1. Rikke Dorf Severinsen
2. Jeanette Christensen
3. Janne Jensen

Traditionel:
1. Peter Juulsgaard
2. Morten Skotte
3. Thomas Tilsted

Herre compound:
1. Lasse Bredal
2. Jens Hansen
3. Kurt Jensen

Vejret var flot hele dagen og skytterne nød det gode selskab og en spændende bane. Den samlede vinder af Det Gyldne Slip blev igen i år Sæby Buejægere. Stort tillykke til Sæby.