OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 12. juli 2021

Hjælp en kirkeugle

Har du set en kirkeugle? Ja? Så er du heldig, for den er ikke ret stor, den er kræsen, den kommer ikke lange omkring, den er sjælden og den er på vej til at uddø i Danmark.

Tekst: Désirée Iuel
Foto: Klaus Dichmann

Kirkeuglen er Danmarks mindste ugle. For blot få årtier siden var kirkeuglen helt almindelig i Danmark. I 1970’erne var den spredt ud over hele Jylland og Fyn, men nu yngler kirkeuglen kun ganske få steder i Jylland. Du kan være heldig at se kirkeuglen i Himmerland, hvor de få par, der er tilbage, yngler.

I håb om at redde denne fine, lille fugl har organisationerne i Vildtforvaltningsrådet besluttet at igangsætte en indsats, der vil strække sig over de næste 5 år. Indsatsen fokuserer på kirkeuglens største problem, der er, at der mangler levesteder, hvor der er tilstrækkelig med føde. Regnorm, insekter, snegle, mus og småfugle står på kirkeuglens menukortet, og derfor er det vigtigt at sikre, at kirkeuglen har adgang til disse fødekilder i rigelige mængder.

Da indsatsen for kirkeuglen endnu ikke er fuld finansieret, er der brug for dit bidrag, hvor et bidrag på 200 kr. kan gøre en stor forskel kirkeuglen overlevelse på sigt. Du kan bidrage via mobilpay 56753 (Noter gerne "kirkeugle" i tekstfeltet)
Oplyser du også dit CPR nr. er beløbet fradragsberettiget, og beløbet automatisk indberettes til SKAT.

Jægernes Naturfond har også støttet kirkeugleprojektet i en tidligere fase. Her var de med til at sikre vigtig viden om kirkeuglen, hvilket du kan læse mere om her.