Den sidste dag blev den bedste

Lige siden Nina erhvervede jagttegn i 2013, har hun ønsket sig en jagthund, et ønske der blev en realitet i 2020.

- Jeg har aldrig haft hund før og fik anbefalet en retriever frem for en spaniel, som jeg ellers havde haft i tankerne. Da jeg bor midt i København på 5. sal, synes jeg en labrador blev lidt for stor, hvorfor jeg fulgte et råd fra en af mine gode jagtvenner, som anbefalede mig at få en nova scotia duck tolling retriever, også kaldet toller, fortæller hun.

Nina fik kontakt med Per Rasmussen i Skælskør, der har erfaringer med bl.a. labrador retriever, men som også ejer en toller-tæve, som skulle have hvalpe.

- Jeg fik Whiskey den 1. juli 2020 og har trænet med ham siden da, fortæller hun.

Første fasan

Jagtsæsonen har for de fleste været præget af corona og derfor også anderledes end en normal sæson. I stedet for den traditionelle klapjagt, Nina plejer at afslutte sæsonen med, blev det i stedet til en lille rough shoot med et par venner, tre labrador, en springer spaniel og Whiskey.

- Whiskey, som jo stadig er ung, lå i bilen i de to første såter, men i tredje såt tog jeg ham med i drevet. Han rejste en hare og lettede en sneppe, uden at løbe efter dem, og han blev hele tiden rimelig tæt på mig, så det var bare en super oplevelse, fortæller Nina.

I sidste såt stod Nina for med Whiskey ved siden af sig, han var ikke i snor.

- Han havde lidt svært ved at sidde stille, men jeg det gik trods alt rimelig godt. Jeg stod i en højskov og der blevet drevet et stykke med lave graner foran os. Jeg kunne se nogle fasaner løbe inde i skoven, og på et tidspunkt kom en hane ud til mig. Jeg skød den mellem trækronerne, næsten lige over mit hoved, fortæller hun.

- Fasanen faldt forendt omkring syv meter bag mig, så jeg sendte Whiskey, der løb direkte til fuglen. Da jeg indtil videre kun har trænet apportering med dummyer, bøvlede han lidt med, hvordan han skulle få den samlet op, men han fik fat om kokken og slæbte den direkte hen til mig og lagde den foran mig, fortæller den meget stolte jagthundeejer.

Hun fik ikke flere skudchancer i såten, som blev den sidste i sæsonen 2020/21. Og det havde været en fantastisk afslutning på en fin sæson i Vemmetofte Dyrehave, men dagens store oplevelser, var endnu ikke ovre.

Svømmefugle i luften

- Jeg havde dagen forinden, af en god jagtkammerat, fået en invitation til at prøve lykken med grågæs. Jeg havde fået at vide, at chancerne for succes ikke var store, men da jeg jo ikke skyder noget fra 5. sal i København, havde jeg takket ja til at prøve alligevel, fortæller hun.

Hun satte sig sammen med sin jagtvært på post i et levende hegn, hvor hun kunne sidde i skjul med vinden i ryggen.

- Jeg bandt Whiskey til et træ få meter fra mig, hvorefter jeg satte mig og ventede på lidt action i luften. Hunden virkede helt uforstående overfor, at han skulle være bundet og sidde stille, men han fik ikke noget valg, fortæller hun.

Med ét vrimlede luften over dem med gråænder, der som gæssene i de foregående dage havde fundet markerne og engene omkring Ninas skjul interessant.

- Selvom jeg har været på en del fuglejagter, var dette her en helt ny oplevelse for mig. Jeg havde ikke før set SÅ mange ænder i luften samtidigt. Lidt længere borte trak flere mindre grupper af grågæs rundt, men det var som om, de fornemmede, at vi var der, fortæller hun.

Alt imens Nina og værten diskuterede, hvorvidt det nu var den rigtige strategi, de havde valg, drejede en flok med 10 grågæs pludseligt hen over hovedet på dem. Nina skuldrede og skød. Første skud blev en forbier.

- Jeg fornemmede et lille gisp af ærgrelse fra min jagtvært, men jeg var hurtigt fremme foran fuglen igen, og i næste skud faldt den forendt til jorden. Denne, var min første gås og den begejstring, spændingen udløste i mig, var helt utrolig. Mit energiniveau gik fra 0-100 på et splitsekund. Det var en fantastisk afslutning på en god sæson, slutter den jagtivrige storbykvinde.