OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 21. maj 2021

COVID-19-restriktioner lempes yderligere

Fra i dag kan jagtforeningerne igen mødes til indendørs aktiviteter, dog mod overholdelse af forsamlingsforbud på 50 personer og gyldigt coronapas.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Myndighederne har igen løsnet op for COVID-19-restriktionerne, som længe har betydet omfattende begrænsninger i bl.a. jagtforeningernes muligheder for at afholde indendørs aktiviteter. Næste fase i Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark, som træder i kraft i dag, fredag den 21. maj 2021. Det fremgår af rammeaftalen, at resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser, nu åbnes med coronapas.

Helt konkret hedder det i rammeaftalen, at "Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter åbner med krav om coronapas. Genåbningen omfatter lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, herunder lokaler der anvendes til saunaer, dampbade mv., foreningslokaler samt kultur-, medborger- og aktivitetshuse (...)."

Kontrollen med coronapas lempes, så der indføres mulighed for, at kontrollen i regi af frivillige foreninger kan udføres ved én daglig stikprøvekontrol af alle tilstedeværende personer, der er undergivet krav om coronapas. Ansvaret for gennemførelsen af den daglige stikprøvekontrol placeres hos den, der har rådighed over lokalet. Desuden hæves det indendørs forsamlingsforbud fra 25 til 50 personer, og det udendørs forsamlingsforbud hæves fra 75 personer til 100 personer.


Husk, at du kan holde dig opdateret med seneste nyt og anbefalinger ifbm. COVID-19 på vores info-side.