Offentliggjort den: 06. oktober 2021

Charmerende Jægerbørn

Tre efterskoledrenge midt i teenagealderen, knyttet sammen i jagtens fællesskab. Sådan kan man kort opsummere essensen af den charmerende dokumentarfilm "Jægerbørn.” Filmen kan mange ting, men den er ikke mindst en hyldest til ungdommen og den danske jagtkultur.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Andreas Thaulow

I dokumentarfilmen ”Jægerbørn,” som i disse dage har premiere på filmfestivaler rundt omkring i verden, inviteres vi for en stund med ind i tre drenges jagtlige fællesskab på Helgenæs Naturefterskole. Filmen er – i løbet af sine blot 20 minutter – blottet for ret meget andet efterskoleliv end netop jagten, der synes at være drengenes fuldstændige, altopslugende omdrejningspunkt.

Og lad mig bare få det sagt med det samme: Hvis Mikkel, Theis og Jeppe er den gennemsnitlige standard for en dansk nyjæger i 16 årsalderen – ja, så lover det knageme godt for fremtiden. Filmen, som er lavet af det aarhusianske produktionsselskab GotFat, er én af i alt fire dokumentarfilm i Den Vestdanske Filmpuljes dokumentarkoncept, VESTDOKS. Spørgsmålet, den kredser om, lyder som følger:

"Hvordan agerer drenge i et fællesskab, der er formet i krydsilden mellem uregerlig ungdom og gamle traditioner?"

Mit umiddelbare svar må lyde, at de agerer præcis som de skal. Der er ingen tvivl om, at de er blevet godt trænet i jægerhåndværket, og at et par efterskolelærere eller tre absolut kan klappe hinanden på skuldrene. Godt arbejde, folkens.

Opløftende ungdom, humor, iver og grundighed

Efter en weekend med et ualmindelig højt forbrug af biograflærred, var jeg selvfølgelig noget spændt på om ”Jægerbørn” kunne konkurrere med de stemningsbilleder, jeg sad tilbage med efter lørdag aftens science fiction-brag ”Dune” og søndagens diametrale modsætning, ”Margrete den Første.”

Og nåja, fair nok. De tre film kan vel næppe sammenlignes, men det kan stemningsbillederne; den følelse som en film efterlader i kroppen, når sluttemaet lyder og rulleteksterne kører. Hvad siger mavefornemmelsen mig? Husker jeg mon denne her film om fjorten dage, om en måned?

På den måde er kvalitet et forunderligt begreb – ofte med en vis subjektiv margin indlejret. Men min mavefornemmelse plejer ikke at lyve, og jeg var glad, da jeg forlod biffen dén onsdag aften. Opløftet over ungdommens iver og grundighed, lun humor, drengenes dygtighed, deres glæde ved alle jagtens facetter, hundearbejdet, våbenhåndtering, deres fællesskab. Sådan!

Skal jeg absolut finde et lille aber dabei (og det skal man jo gerne i en anmeldelse), så ville det have klædt filmen, hvis fællesskabet havde inkluderet en pige. Eksemplet på den unge kvindelige nyjæger. Men det var jo netop en dokumentarfilm, og når nu de to piger, som dette forår gik på efterskolens jagtlinje, lige var skiftet over til hestelinjen – ja, så var der faktisk ikke noget at gøre ved det.

Kom nu, Danmarks Radio!

Lige nu vises filmen på en række festivaler rundt om i Danmark, Europa og ude i verden. Derfor har den da også fået sig den slående engelske titel, ”Young guns,” efter min smag nok en smule søgt, idet man selvfølgelig må spejde forgæves efter Kiefer Sutherland og hans seksløber. Haglbøsserne, derimod, betjenes med bravour – og filmen er absolut et syn værd.

Nu venter vi så bare på at Danmarks Radio skal opfylde sin public service-forpligtelse og vise filmen i den bedste sendetid. Det ville være en stor cadeau til Mikkel, Theis og Jeppe, til Helgenæs Naturefterskole – og ikke mindst til jagten i Danmark.

Filmen er instrueret af Andreas Thaulow og produceret af Emil Johnsen. Du kan læse mere om "Jægerbørn" og se traileren på GotFats hjemmeside.