OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 28. februar 2020

Se foredragsprogram for Jagt & Outdoor-messen

Programmet for årets Jagt & Outdoor-messe i Odense Congress Center byder på masser af spændende inputs. Se programmet her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Jagt & Outdoor-messen i Odense Congress Center er et sandt mekka for jagt- og naturinteresserede danskere.

Hjortevildtforvaltning, formandsdebat, gåse- og trofæjagt, rejseauktion - og meget mere. Der er noget for enhver smag på programmet, når foredrag og debatter ruller af stabelen under Jagt & Outdoor-messen den 13.-15. marts.

Arrangørerne bag messen har sikret sig David "CP" Carsten Pedersen som konferencier og ordstyrer, og han vil være med til at sikre, at foredrag og debatter er både faglige og underholdende. Foredrag og debatter finder sted på hovedscenen i Hal A.

Jagt & Outdoor er tre fantastiske dage med foredrag, våben, trofæer, hunde, imponerende stande og masser af spændende aktiviteter for både børn og voksne. Så er du vild med jagt? Har du altid drømt om at tage på safari? Er du naturelsker med stor begejstring for alt inden for outdoor? Så er Jagt & Outdoor lige noget for dig.

Foredragsprogrammet er udsendt som indstik i Jæger i de kredse, der ligger tættes på Odense. Du kan også se programmet her.