OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Månedens Foto i maj

Deltag i vores fotokonkurrence og vind præmier. Hver måneds vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i Jæger.

Danmarks Jægerforbunds fotokonkurrence fortsætter i hele 2020. Hver måned kan en dygtig fotograf vinde en Hawke Vantage 20-60x60 teleskop sponsoreret af Guntex. Månedens vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i magasinet Jæger. Hovedpræmien i konkurrencen er et gavekort på 10.000 kr. til jagt- og outdoor-udstyr.

Titlen som Månedens Foto i maj tilfalder et smukt foto af en rævehvalp. Peter Staunsbjerg fra Djursland er en uhyre aktiv mårhunde- og rævejæger, men han er også en meget dygtig hobbyfotograf, der forrige år var manden bag årets læserfoto i Jæger. Nu er han på banen igen med et fantastisk foto af en smuk rævehvalp, der får titlen som månedens foto.

Vi kan ikke få nok af jeres fine fotos! Ligger du også inde med flotte naturbilleder, som du selv har taget? Så send endelig dit bidrag ind til fotokonkurrencen – vi kan ikke få nok af jeres fremragende fotos. Dit bidrag skal sendes til mailadressen: foto@jaegerne.dk.

Læs mere om reglerne for Månedens Foto og se billedgalleriet fra 2019.