OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 16. januar 2020

Kom og bliv fasan-kok!

Tag familien med til en VILD maddag ved Jagtens Hus ved Kalø, lørdag den 18. januar fra kl. 10.00.

Så er der igen mulighed for at komme forbi jægerforbundets domicil, Jagtens Hus, till en dag i vildtets tegn. Det sker allerede på lørdag, den 18. januar i tidsrummet kl. 10-14, når VILD maddag for hele familien løber af stablen.

Tilmelding er nødvendig på www.nationalparkoutdoor.dk. Der er en beskeden egenbetaling på 30 kroner pr. person.

Så kom og få jeres egen fasan, tilbehør og opskrift som I sammen tilbereder til en nem fasan-ret over bål. I vil blive kyndigt guidet og hjulpet på vej af besøgscenterets naturformidlere.