Offentliggjort den: 12. oktober 2020

Canadagåsen

Gåsejægere over hele landet ser frem til at få besøg af den om vinteren, men de senere år har man i visse dele af landet kunnet kigge langt efter besøget.

Tekst og Foto: Niels Jørgen Henriksen

- Hoonk, hoonk!

Lyden kommer fra et sted ude i mørket. Næste gang hører jeg det noget tættere på, og pludselig dukker syv store sorte silhuetter ud af mørket kun 30 meter væk med kurs lige imod mig. Jeg får bøssen op, og selvom de store fugle ser mig, er deres bevægelser så store, at de ikke er i stand til at slå rigtigt af, men bliver ligesom fanget i luft-en i et forsøg på at stige kun 20 meter fra mig. To skud sender to i vandet – begge dødskudte.

Jeg nyder succesen og lader dem ligge lidt, inden jeg henter dem ind og stuver dem ned i cockpittet.

Det er en kæmpe lettelse – både at jeg har fået to af de store gæs, og at jeg nu kan se, at jeg ligger det rigtige sted. Da jeg ankom i motorbåden sidst på eftermiddagen dagen før, var det på grund af halvtåget vejr allerede så mørkt, at jeg måtte ”føle mig frem” ved at bruge bådshagen til at fastslå vanddybden og sammenholde det med tidligere erfaringer på terrænet for at prøve at finde det rigtige sted at ankre. Og på årets korteste dag er der lang tid, til det bliver lyst igen, så da jeg nu knap 16 timer senere kan se det lysne og registrere, at de godt 500 skridt ud i mørket fra motorbåden har bragt mig til det rigtige sted, er jeg lettet og bilder mig ind, at jeg kan sætte mig ind i, hvordan det er at være så langt nordpå, at solen ikke står op om vinteren.


Ovenstående er et uddrag af en artikel, bragt i Jæger i oktober 2020. Som medlem af Danmarks Jægerforbund modtager du et nyt nummer af Jæger hver måned, direkte i din postkasse, samt har mulighed for at læse magasinet online.

Bliv medlem - klik her!