OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 01. juli 2019

Naturstyrelsen åbner for salg af sæsonens dagjagter

Fra i morgen, tirsdag den 2. juli kl. 12.00, kan jægere købe jagter på statens naturområder. Jagterne bliver i år sat til salg af to omgange, første gang den 2. juli og anden gang den 9. juli.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Formålet med Naturstyrelsens dagjagter er at give alle jægere mulighed for at opleve jagten og naturen på Naturstyrelsens arealer, uden selv at skulle leje et større jagtareal.

På dagjagterne har man mulighed for at tage på jagt i statslige naturområder over hele landet. Indtægterne for salget af jagterne går til natur og friluftsliv.

Det skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

God og praktisk jagt- og vildtforvaltning

Jagterne bruges også til at demonstrere god, praktisk jagt- og vildtforvaltning og til at informere om andre af Naturstyrelsens aktiviteter. På nogle af jagterne afholdes der således et forarrangement med blandt andet jagtrelevant skydning dagen inden selve jagten.

Der er dagjagter i:

  • Blåvandshuk
  • Vestjylland
  • Søhøjlandet
  • Nordsjælland
  • Vadehavet
  • Sønderjylland
  • Thy

Først til mølle-princippet

Dagjagter sælges efter først til mølle-princippet, og der kan købes op til fem pladser pr. handel.

Vilkår for deltagelse på Naturstyrelsens dagjagter:

  • Man skal have dansk jagttegn
  • Man skal have bestået den obligatoriske riffelprøve

Jagterne bliver sat til salg tirsdag den 2. juli og 9. juli 2019 kl. 12.00. Køb dagjagter på Naturstyrelsens hjemmeside her.


Kilde: Naturstyrelsen