Judasdyret Rotbøl gav
uventet gevinst
Judas-mårhunden, udsat på Tåsinge, viste via sin adfærd alle tegn på at have fundet en mage. Så Peter Bülow Hansen fra NST drog ud med sit pejleudstyr og sin specialtrænede hund.
Peter bøjer sig ind imod mig og hvisker:
- Rotbøl er kun cirka 30 meter inde foran os i rørskæret. Vi er heldige, at det blæser sådan, så vores fremfærd bliver sløret af vinden. Hunden går lige bag mig. Hold øje med dens reaktion – du kan se på den, når vi er tæt på!
Jeg nikker, og vi starter ind i tagrørene ved Tåsinge Vejle, hvor vi for 13 dage siden havde sluppet Rotbøl på fri fod. Med det samme blev den store, flotte han nærmest stationær. Gik kun fra det samme sted i tagrørene og op i den nærliggende bøgeskov, hvor der er masser af brombærkrat, og tilbage igen. Det var gode tegn på, at han havde udført sin mission og havde fundet en tæve.
Haps!
Jeg ser Freja løfte hovedet, snuse dybt ind et par gange, og så springer hun forbi Peter og forsvinder ind i rørene. Cirka 20 sekunder senere hører vi hende gø voldsomt. Vi stormer frem, så hurtigt vore vaders og de tætte rør tillader det. Vi opdager Freja og – viser det sig – Rotbøl stå ude i kanten af rørene, ud mod åbent vand.
Rotbøl er kun fokuseret på den glammende hund, og Peter kan derfor nærme sig ham bagfra, med sin hjemmelavede stok med kløftet ende. Omhyggeligt sætter han den ned over halsen på Rotbøl, hvorpå Freja springer frem til angreb.
- NEJ!, brøler Peter. - Søge – søge!
Freja drejer rundt og forsvinder længere frem langs rørkanten. Mens Peter holder Rotbøl med den ene hånd, svinger han sin rygsæk af med den anden, og får judasdyret anbragt der, og op på ryggen med den. Så griber han sit pejl til Freja, kigger på det og siger: -Nu er hun 162 meter væk. Hun er svømmet over åben vand og er på vej op i skoven. Vi skal samme vej!
Rævegrav
Det viser sig, at Freja har drevet mårhunden i en tudsegammel naturgrav, efter en ”jagt” på knap 400 meter. Derfor henter Peter nu sin gravhund Xola. Hun er også udstyret med et pejl, så vi kan lokalisere hende og mårhunden.
Da det sker, går vi i gang med spade og skovl. Det er hårdt arbejde. Vi rammer det rette sted i første forsøg, altså det sted, hvorfra vi kunne høre hunden glamme, men der er yderligere et par meter frem til mårhunden – og der står et 30 meter højt bøgetræ tæt på. Dens rødder er ikke sådan lige at hamre over. Derfor får vi hjælp af en lokal jæger, Rasmus Nielsen, som kommer med sin rendegraver. På Peters anvisninger starter han forsigtigt med at grave.
Hvad?!
Til slut tager Peter over igen med skovlen, og trækker mårhunden ud af blindgyden. Han stivner et øjeblik:
- Hvad – det er jo et judasdyr?!
Senere viser det sig, at dette judasdyr er Lille Vildmose 3F, som var blevet sat syd for Hagenskov den 22. maj 2014. Men den 10. oktober samme år var senderen ophørt med at virke, mens Lille Vildmose 3F (den tredje tæve fra vildmosen, der bliver anvendt som judasdyr, red.) befandt sig på Nordfyn.
I løbet af disse knap seks måneder nåede tæven at dække store dele af Fyn, inklusive hele kyststrækningen fra Middelfart mod syd og over til Nyborg. Hun kom ”hjem” på det mårhunde hotel, Naturstyrelsen har oprettet, og Rotbøl blev sat på fri fod og pote igen. Klar til atter at forsøge at finde en mage – mens han bliver overvåget af en satellit.
