Offentliggjort den: 13. juni 2019

Jægere i krig: Besat og befriet

I maj 1945 blev Danmark atter frit efter fem års tysk besættelse. Danske jægere deltog under krigen meget aktivt i modstandskampen. Femte afsnit af magasinet Jægers tema om jægere i krig fokuserer på modstandskampen under Anden Verdenskrig.

Foto: Skodborg Hjemstavnsarkiv

I marts og april 1945 havde jægeren Niels R. Nørgaard, der er kendt for adskillige meget læseværdige jagtbøger, sparket i jorden af ærgrelse: Vejret havde været perfekt til jagt på forårssnepper, men hans sneppeterræn ved vestkysten af Vendsyssel var inddraget af det tyske militær. ”Bevogtet af en drage,” som han lyrisk konstaterede.

Men i maj kom befrielsen, begejstringen og bukkejagten:

”Hvad man oplevede først i maj, gjorde verden til en anden, og hver dag har siden, trods alt, haft et indhold af stille taknemmelighed. Man mindes aldrig at have gjort sine forberedelser til sommerjagten med inderligere glæde og større forventning,” skrev jagtforfatteren.

En anden skrivende jæger, der også glædede sig over befrielsen, var modstandsmanden Herluf Petersen, der bl.a. er kendt som redaktør af det over 1.000 sider store værk ”Jæger, jagt og vildt verden over”:

”Glade og frie vil vi nu vandre gennem sommeren, jagtgeværet har afløst maskinpistolen, fiskestangen har afløst gummikniplen og revolveren, og jagttegn og fiskekort har afløst waffenschein og ausweiss,” jublede han.


Læs hele Hans Kristensens artikel om danske jægere i modstandsbevægelsen i juni-udgaven af magasinet Jæger. Som medlem af Danmarks Jægerforbund modtager du hver måned Jæger, direkte i din postkasse, samt har mulighed for at læse magasinet online.

Bliv medlem - klik her!



Tidligere afsnit i serien om jægere i krig:

  • Skytten, hertugen og krigen (Jæger 1/2019)
  • Jæger under indianerkrigene (Jæger 2/2019)
  • En soldat på storvildtjagt (Jæger 3/2019)
  • Pelsjægere på patrulje (Jæger 5/2019)