Invitation til debatmøder om strukturen i DJ
Som nævnt på repræsentantskabsmødet er Strukturudvalget nu klar til at fremlægge forslag til en ny organisationsstruktur, og inviterer til debat herom på 5 møder rundt i landet.
På møderne kan du møde andre, der er interesseret i vores jægerforbunds nye struktur og heriblandt medlemmer af strukturudvalget og hovedbestyrelsen. Du er inviteret og vi glæder os til en møde dig til en god debat.
Vi vil fortælle om:
- hvad der er vores forslag og hvordan det er tænkt
- konkrete dele af forslaget og forklare disse for at skabe forståelse af, hvad forslaget går ud på
Vores formål med debatmøderne er:
- at vi har formidlet forslaget, så I kan forstå det - IKKE at I nødvendigvis er enige
- at høre jeres input
Vi håber, at du/I:
- vil lytte til hvad vi kommer med og forholde dig/jer nysgerrigt til det
- forholde dig/jer til om forslaget er fremsynet og modigt nok
- er realistiske I forhold til at vurdere behovet for, at der træffes beslutninger om den fremadrettede struktur
- er modige og klar til senere at træffe nødvendige beslutninger
Vi er nysgerrige på:
- om I synes, at det er forståeligt
- hvilke input I har til os
Strukturudvalget inviterer til debat om forslag til ny organisationsstruktur på fem møder rundt i landet, hvortil alle medlemmer er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
De 5 debatmøder
- 4. september, 19.00-21.30, Sydjylland: Jels Motel & Sportscenter, Ørstedvej 10, Jels, 6630 Rødding
- 16. september, 19.00-21.30, Nordjylland: Brovst Sport- og Kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst
- 18. september, 19.00-21.30, Midtjylland: Paarup Kro & Hotel, Ringkøbingvej 1, 7442 Engesvang
- 26. september, 19.00-21.30, Fyn: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense
- 2. oktober, 19.00-21.30, Sjælland: Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 45, 4100 Ringsted
Debat og holdninger på dagsordenen
Målet med debatmøderne er, at medlemmer kan komme med forslag og holdninger til det fremsatte forslag. Der vil både være repræsentanter fra strukturudvalget og hovedbestyrelsen til alle møder, netop fordi debatten er vigtig, og medlemmerne kan komme med deres input.
Derfor opfordres alle interesserede til at møde op og give udtryk for deres idéer og meninger.