DJ og Vildt Gastronomi indtager Food Festival
Mød Danmarks Jægerforbund og Vildt Gastronomi på slap line i Aarhus, når årets Food Festival løber af stablen. Her kan du smage på det fritlevende vildt, der både er lokalt, bæredygtigt og sæsonfriskt.
Vildt Gastronomi gæster Food Festival på Tangkrogen i Aarhus, lørdag den 7. september. Her vil dygtige jægere fra Århus Jægerråd Danmarks Jægerforbund fortælle om det lækre vildtkøds vej fra naturens spisekammer til vores tallerkner og ganer. Der vil også blive tilberedt lækre smagsprøve af skovenes konge - krondyret!
Fortælling om vildtkød
Hele lørdagen finder du Vildt Gastronomis stand i Djurslandsområdet . Jægerne indtager områdets køkken sammen med kok Rasmus Bundgaard, Bundgaard Food Consulting. Torben Schulz, HB-medlem fra Danmarks Jægerforbunds kreds 3, vil fortælle om det lækre vildtkød og lidt om jagten. Imens tryller kokken med friskt kød fra fritlevende vildt, der bl.a. vil byde på kronvildt, æbler og enebær. Det sker alt sammen lørdag den 7. september kl. 13.00-13.45, og der er gratis adgang.
Hvad er Vildt Gastronomi
Foreningen Vildt Gastronomi er et landsdækkende initiativ, der arbejder for at fremme og udvikle vildtet som spise i Danmark. En fantastisk råvare som det danske vildt fortjener maksimal opmærksomhed og respekt. Den opmærksomhed og respekt vil bestyrelsen arbejde for sammen med foreningens medlemmer.
Hvad er Food Festival
Food Festival er Nordens største madfestival, hvor madinteresserede voksne og børn, prominente kokke, producenter, forskere, mv. kan gå på opdagelse i madens forunderlige verden.
På den 48.000 m2 store plads ved Tangkrogen venter hundredvis af madoplevelser på at blive udforsket og indtaget af tusindvis af gæster.