OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Læs i Jæger maj 2018

Kom, maj, du søde milde! Kom for eksempel med en nyt eksemplar af Jæger. I denne måned med et af årets højdepunkter: Bukketopti.

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

Det er maj, og så træder traditionerne i kraft: Bukkejagten starter.

For Jæger betyder det naturligvis masser af spændende artikler om bukkejagt, og så den årlige bukketopti.Og vi kan ikke lade som om, der er bare mange bukkejagt-historier i bladet, men der er også elgjagt, portræt af de nye direktør for Det Grønne Museum, test af øjenoperation (!) og andet.

Bukketopti 2017: Balancen er genoprettet, s. 32

Efter sidste års overraskende bukketopti, hvor Jylland dominerede, er der i år mere balance i regnskabet. Sjælland er godt repræsenteret og Bornholm er tilbage. Læs de spændende beretninger fra hver af jægerene, der i år er at finde blandt de ti flotte bukke. 

Jo flere ben, des bedre, s. 94

Hvor mange ben skal der egentligt være på en ordentlig skydestok? Det har Jæger sat sig for at teste, og til at hjælpe os inviterede vi fem riffeljægere med på skydebanen. Svaret får du på s. 94.

Direktør med store visioner, s. 78

Ved årsskiftet fik Det Grønne Museum en ny direktør, med et spændende CV. Det blev nemlig Anne Bjerrekær, der rykkede ind i Gl. Estrup, og hun er blandt andet kvinden bag den store museumssucces i Horsens. Nu skal hun føre sine store visioner for landbrugets, skovbrugets og ikke mindst jagtens museum ud i livet. Mød hende på s. 78.

I denne måned skal jæger være landet i din postkasse inden den 7. maj. Mangler du bladet, kan du læse mere her.