Antallet af aspiranter til jagtprøven er faldende

De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at det samlede antal aspiranter, som gik til jagtprøve i 2018, er faldet væsentligt ift. tidligere år.

Offentliggjort den: 26. november 2018
Skrevet af: Jes Mikkelsen, Danmarks Jægerforbund

Efterårets jagtprøvesæson er nu overstået, og Miljøstyrelsen har samlet tallene fra Naturstyrelsens enheder rundt om i landet. Antallet af aspiranter, som har været til prøve i efteråret, er helt på linje med de sidste par år, så for efterårssæsonen er der ingen ændringer: Ved dette års efterårsprøve gik 1518 personer til jagtprøve og af disse bestod 964 personer.

Men når tallene for hele jagtprøveåret 2018 samles, er det tydeligt, at der har været et markant fald af aspiranter, og for første gang i mange år er det samlede antal nye jægere i 2018 dykket under 3.500. 

Hvor mange har bestået jagtprøven?

2018

  • Efterår – 1.518 aflagde prøve, 964 personer bestod
  • Forår – 3.958 aflagde prøve, 2.472 bestod
  • Nye jægere ialt: 3.436

2017

  • Efterår – 1.560 aflagde prøve, 931 personer bestod
  • Forår – 4.604 aflagde prøve, 2.959 bestod
  • Nye jægere ialt: 3.890

2016

  • Efterår – 1.553 aflagde prøve, 968 personer bestod
  • Forår – 4.615 aflagde prøve, 2.728 bestod
  • Nye jægere ialt: 3.696

Kilde: Miljøstyrelsen; tal kan indeholde fejlkilder grundet korrigering fra Naturstyrelsens enheder.

*Klagefristen for jagtprøven efterår 2018 er endnu ikke overskredet, så tallene kan variere en smule.