Over 100.000 fugle i luften

Jagten på verdens talrigeste vandfugleart er spektakulær og topper på den canadiske prærie lige nu. Kom med på jagt efter snegås her.

Skrevet af: Niels Jørgen Henriksen, 20. oktober 2017
Foto af: Niels Jørgen Henriksen

Efter et par timers arbejde med at finde det rigtige sted, sætte de ca. 250 lokkere op, gøre det elektroniske kald klar, få kørt bilerne væk og få camoufleret os blandt de hvide attrapper, er vi klar. Det er et par minutter til skydetid, der her på den canadiske prærie er en halv time før solopgang.

Vi kan høre gæssene selvom de søer, de ligger i, er tre kilometer væk. En gang imellem stiger larmen, så luften næsten svinger. Det er, når de i grupper af mere end 10.000 lige er oppe at flyve en runde eller to, inden de for alvor begynder at flyve ud for at fouragere. Det handler om snegæs, både den blå og hvide fase samt den lidt mindre ross gås. De går under betegnelsen "light geese", og bestanden i den "flyway" vi jager i er på adskillige millioner.

Første fugle

Skydetiden indfinder sig, men endnu er der ingen gæs at se – kun den massive lyd fra natterasten. Men så pludselig høres enkelte gåsekald, der er tættere på, og det elektroniske kald – e-caller'en – startes. En flok på 20-25 fugle kommer imod os en snes meter oppe, men inde på ca. 80 meter slår de alle brat op i luften – de har gennemskuet, at det ikke er levende fugle på jorden. Med en jagt på dem fra 1. september til begyndelse af juni og en gennemsnitsalder på gamle gæs på mere end syv år, har en stor del af fuglene set rigtig mange lokkefugle og hørt rigtig mange skud i deres liv!

Udover en masse ænder, der vælter ind over lokkerne, og som vi ikke skyder til, sker der ikke noget det næste kvarter.

Tusinder af gæs på vingerne

Så pludselig bliver himlen i retning af natterasten farvet sort af en sky af fugle. De første store flokke er på vej ud til markerne. E-caller'en startes og skrues højt op i håb om, at fuglene kan høre den gennem deres egen voldsomme larm. Om de hører den, ved vi ikke, men et par fugle dropper ud af flokken, der nu er blevet til lange mønstre på himlen, og de kommer på stive vinger svingende ned blandt lokkerne.

Jeg er den, der skal give ordren om at åbne ild, og jeg lader de første lande for at trække en større gruppe ned, da vi er fire mand. Det lykkes. 40-45 fugle følger kort efter de første to, og da de er så langt inde over os, at alle kan få skud til flokken, giver jeg signalet. Det regner bogstaveligt med gæs. 11 fugle færre stiger flokken igen mod himlen.

Næste flok kommer skråt bagfra sekunder senere og drejer ind, så de næsten står stille over os – skuddene sender denne gang ni fugle til jorden.

Det tilladte antal fugle

En fremragende begyndelse, og selv om grupperne, der slår, bliver mindre i løbet af den næste time, og det til sidst mest er enkelte ungfugle, der lader sig narre, så har vi vores totale "limit" på 80 fugle en time efter solopgang. Men ud over de mange nedlagte gæs er de mere end 100.000, der i en lind strøm har mønstret himlen i samme tidsrum været en kæmpeoplevelse. Også store flokke af ænder, mest gråænder og spidsænder, har lavet akrobatik over lokkerne og været med til at gøre morgenen til en uforglemmelig oplevelse.

Efter jagten og den obligatoriske parade, bliver alle fugle ordnet. Brystkødet skæres af, og min vens hund deltager opmærksomt i hele processen, da den ved, der altid falder lidt godbidder af til den. Kødet fra især de unge gæs er meget delikat, men vi må nøjes med at nyde så meget af det, vi kan, mens vi er her og glæde os over, at det bliver værdsat i husholdningen lokalt.

klitgaardhenriksen@gmail.com