OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 07. april 2017

Hjælp Danmarks Jægerforbund med at finde udstoppede dyr

Vil du hjælpe Danmarks Jægerforbund i arbejdet med at fortælle og formidle om jagt og natur til Familien Danmark? Så har du nu muligheden for at bidrage til udviklingen af vores besøgscenter.

Tekst: Redaktionen, Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund søger netop nu udstoppede dyr og andet, som kan medvirke til at skabe en god historie om jagten til besøgende i vores åbne og offentlige besøgscenter.

Efterlysningen efter blandt andet udstoppede dyr er en del af videreudviklingen af besøgscenteret, som er vores velkomsthus for Familien Danmark i Jagtens Hus ved Kalø.

Her kan nysgerrige børn og voksne udforske de danske dyrearter og blive klogere på jagt. Og de kan bruge besøgscenteret som et springbræt til at gå ud og opleve naturen omkring Jagtens Hus.

HKH Prins Henrik var begejstret for besøgscenteret, da han indviede Jagtens Hus i september

HKH Prins Henrik var begejstret for besøgscenteret, da han indviede Jagtens Hus i september

Film, udstoppede dyr, sansekasser og billeder er med til at skabe oplevelser og viden gæsterne i besøgscenteret.

Film, udstoppede dyr, sansekasser og billeder er med til at skabe oplevelser og viden gæsterne i besøgscenteret.

Alt, som kan skabe værdi i udstillingen, har interesse. Vi søger f.eks.:

  • Alle slags udstoppede dyr og fugle
  • Gipsafstøbninger af dyrespor
  • Æg og fjer
  • Uglegylp

Så hvis du gerne vil bidrage til vores formidling af jagt og natur, hører vi meget gerne fra dig.