OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 14. februar 2017

Bliv klogere på reglerne i naturen

Hvad må man egentligt i naturen, når det kommer til at overnatte, færdes, samle bær, tage ophold, og alt det andet skønne man kan lave derude? Det er Friluftsrådet godt igang med at oplyse om i kampagnen Oplev mere i naturen, hvor du kan blive klogere på reglerne i naturen.

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

Når det kommer til at færdes i naturen, er der en lang række regler, man skal overholde. Men faktisk må man mere, end mange tror. I kampagnen Oplev mere i naturen oplyser Friluftsrådet, som Danmarks Jægerforbund er en del af, om reglerne for at overnatte i naturen, lave bål, samle bær og brænde, og generelt opleve den skønne danske natur.

På kampagnens hjemmeside kan du blive meget klogere på reglerne for at opholde sig og færdes i både skoven, på stranden og i det åbne landskab.

Der er også udarbejdet en quiz, hvor du kan teste din viden om reglerne. Må du fx overnatte på en privat strand? Og hvad er reglerne egentligt for at samle bær i en privat skov? Du finder quizzen her.