Offentliggjort den: 16. januar 2026

Vejrtrækning

Når du afgiver skud med riffel, spiller vejrtrækningen en stor rolle. Læs her, hvad en eksperts bud på rette vejrtrækning er.

Tekst: Rune Fich Weischer
Foto: Arkivfoto, Danmarks Jægerforbund

Man kan godt påstå, at vejrtrækningen er selve rygraden i skuddet, men samtidig også en svær størrelse at håndtere. Vejrtrækningen kan arbejde voldsomt imod dig og forplante sig helt ud i pibens munding, og lader du problemet gå dig på, vil det kun blive større.

Men vejrtrækningen kan også være din ven og give dig ro og støtte i de sværeste skud. Vi har besøgt Vingsted Skydebaner for at tage en snak med riffelinstruktør Michael Bech Nielsen om hans tanker og tilgang til den så vigtige vejrtrækning.

Vi skal betragte hele skudsituationen, fra vi anbringer os i skydestilling, til efter vi har sat et skud på en skive eller på et dyr, som en videosekvens, der kan klippes op i mange bidder. Det er ikke bare i det øjeblik, det siger “bang”.

Nogle sekvenser er vigtige for dig at træne på, mens andre af dem kommer helt naturligt. Det er her, en instruktør kan gøre en forskel, for ofte er du måske ikke selv klar over, hvilke sekvenser du gør rigtigt, og hvilke du gør forkert. Desuden kan det være hensigtsmæssigt at træne nogle sekvenser før andre.

Træning er ikke bare fokus på at ramme plet flest mulige gange. Giv dig selv lov til at fokusere på et element af skuddet ad gangen uden at forvente perfekte skudgrupper. Lange, rolige vejrtrækninger vil få pulsen ned, så du bedre kan rette opmærksomheden mod det skud, du skal til at afgive.

Hvis din vejrtrækning ikke er ensartet, vil der være for mange andre variabler, du skal være opmærksom på.

Der er flere holdninger til, hvornår i vejrtrækningen man skal skyde. Her er Michaels bud.

For hver vejrtrækning du tager, skal trådkorset blive mere og mere stabilt på målet. Efter tre-fem dybe vejrtrækninger skal du være klar til at afgive dit skud på de sidste 20 procent af din udånding, hvor det bare er en stille brise, der forlader kroppen, for der bevæger du dig minimalt.

Hvis ikke du får afgivet skuddet og begynder at holde vejret, begynder kroppen at ryste og bliver ustabil igen. Så er det bedre at tage en vejrtrækning mere og komme tilbage i rytmen.

Uanset om du skal skyde hurtigt eller langsomt, er arbejdsgangen med vejrtrækningen den samme. Det kan derfor også være en stor fordel at træne målrettet på at kunne effektuere den rigtige timing i skud og vejrtrækning, både hvor tiden er knap, og hvor den er rigelig. På den måde bliver du mere omstillingsparat.

En måde at træne sit fokus i skudsekvensen er ved at øve sig i at beskrive placeringen af skuddet uden at kigge på skiven. Ved elektronisk markering kan man let “kalde skuddet”, altså se på skærmen for hver gang uden at komme helt ud af skydestilling og fokus.

Michaels opdeling af skuddet

Orienter dig i kikkerten, og find dit mål.

Vejrtrækningskontrol: Når du kigger på trådkorset i kikkerten, skal det bevæge sig en anelse lodret op og ned med hver vejrtrækning. Bevæger trådkorset sig derimod diagonalt, kan der være noget i din skydestilling, der skal korrigeres.

  • Positive tanker: Ikke “oh shit, oh shit”, men positive tanker baseret på erfaring fra træningen. Jo mere man træner, jo mere bevidst er man om sine egne begrænsninger, og på baggrund af det kan du i en jagtsituation tage det gode valg, om der skal skydes eller ej.

  • Skuldring og rekyloptag: Forestil dig støddæmper og fjeder på en bil, der absorberer et bump. Det optimale er et afslappet, kontinuerligt tryk ind på skulderen, ikke spændt op som en mur. Målet er at absorbere rekylen og reducere, at mundingen hopper. Den optimale bevægelse er lige frem og tilbage, så du hurtigt kan finde dyret i kikkerten igen og vurdere, hvordan det reagerer på skuddet.

  • Beslutning: Vurder dyrets position og kuglefang, mv. Vil du skyde?

  • Vejtrækningssekvens: Skal det være et hurtigt eller langsomt skud?

  • Aftræksekvensen: Selve aftrækket hænger sammen med vejrtrækningen. Hvis du på tredje vejrtrækning kan se, at trådkorset bliver stabilt, er du ved at være klar til at starte dit aftræk på næste udånding. Øg trykket på aftrækkeren i en jævn, kontinuerlig bevægelse. Hvis man bare banker aftrækkeren i bund, vil mundingen ofte dykke under skuddet pga. trækket. Efter træksekvensen: Når skuddet går af, er skuddet ikke færdigt. Du skal nå at optage rekylen i skulderen og finde fokus på dyret eller skiven i kikkerten igen.