Skab og andre sygdomme presser rævene
De frygtede skabmider kom til Danmark i 1974, og intet tyder på, at bestanden kommer tilbage på samme niveau som tidligere. Veterinærerne vil fortsat gerne have døde ræve tilsendt, også for at undersøge dem for andre sygdomme, som absolut spiller en rolle. Meget besynderligt, så er der endnu ikke konstateret skab på Fyn.
Det første dokumenterede udbrud af skab, forårsaget af miden Sarcoptes scabiei, blev fundet i Sønderjylland i 1974, og herefter spredte sygdommen sig gennem flere år til store dele af resten af landet. Sjælland blev ramt i 2003, da den første skabramte ræv blev fundet på Amager, hvorfra sygdommen spredte sig til resten af øen. Derimod er Fyn gået fri indtil nu.
I slutningen af 1970’erne og starten af 80’erne faldt ræve bestanden på landsplan markant, nogle steder med op til 70-90 procent. Skabmiderne har spredt sig til resten af landet, og især på Bornholm gik det helt galt; den første skabræv blev fundet i 1988, og i løbet af blot et par år gav det dødsstødet til øens bestand. I 1991 blev der ikke fundet en eneste rævegrav med hvalpe.
Andre sygdomme
Skabmiderne er ikke ene om at gøre livet svært for rævene, fortæller seniorforsker Anne Sofie Hammer, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.
- Der er desværre ingen tvivl om, at det generelt går dårligt for rævebestanden. Vi får indleveret ræve, som er døde af fugleinfluenza. Senest blev der fundet en ræv ved Virum. Også distemper virus, som giver hvalpe- og hundesyge, påvises i prøver fra modtagne ræve. Det er et virus, som i princippet kan ramme alle rovdyr, også hund og ulv, men interessant nok, så har ingen af de trafikdræbte og skudte ulve, vi har undersøgt hos Patologivagten i de seneste år, fejlet noget som helst. De har generelt været flotte og havde ikke tegn på smitsom sygdom. - Tidligere døde rigtigt mange ræve på grund af distemper virus. I den seneste tid har vi kun fået meget færre dyr ind med denne sygdom, oplyser Anne Sofie Hammer.
En anden infektionssygdom - Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) - er også stadig årsag til dødsfald blandt danske ræve.
Vil gerne have ræve!
- Min oplevelse er, at det i nogen områder bliver så normalt for jægerne at se ræve med skab, at de måske tænker det ikke er relevant at få det undersøgt og derfor ikke samler dem ind til undersøgelse. Det betyder, at vi ikke gennem faldvildtovervågningen kan overvåge udbredelse og betydning af ræveskab i Danmark. Vi vil stadigvæk vældigt gerne have ræve og andre rovdyr tilsendt, erklærer Anne Sofie Hammer.
Se længere nede, hvordan du gør, hvis du vil sende ræve ind.
Lav, men stabil bestand
En rundspørge til nogle af landets vildtkonsulenter tegner et billede af en bestand, der er skrantende, men stabil.
Fra Naturstyrelsens enhed i Vadehavet melder vildtkonsulent Thomas Klindt Iversen, at han stort set ingen meldinger får i øjeblikket omkring skab, heller ikke hos andre hunde- eller mårdyr. I Tønder Kommune blev der frem til og med 2012 nedlagt 1.300 -1.400 ræve, men i 2013 blev det halveret, og i 2024 blev der kun skudt 611, og siden har det antal ligget nogenlunde stabilt.
Thomas Iversen fortæller, at faldet i vildtudbyttet omkring 2013 skyldtes et stort udbrud af distemper (hundesyge), som ramte det meste af Jylland. Vildtudbyttet har tilsyneladende fundet et nyt stabilt niveau efterfølgende.
Der er stadig en fin opbakning til at holde kontrol med bestanden i Vadehavet, fortæller Thomas Iversen, da enheden jævnligt indsender et par fryserfulde ræve til veterinærerne.
Fra Naturstyrelsens enheder i Himmerland og Kronjylland er billedet cirka det samme ifølge vildtkonsulenterne Sandor Hestbæk Markus og Ivar Høst:
- Det er yderst begrænset hvad vi hører til ræveskab i øjeblikket, jeg kan faktisk ikke huske hvornår der sidst er en der har henvendt sig, siger Ivar Høst. - Det vil nok være lige lovlig optimistisk at sige, at det ikke eksisterer mere, men det er meget langt nede. Vi må se om det dukker op igen, sådan har det i hvert fald været tidligere, at der kom nogle udbrud ret isoleret.
Heller ikke i Thy er der i øjeblikket udbrud af særlig karakter, beretter vildtkonsulent Tommy Hansen: - Der er kun nogle enkelte isolerede tilfælde som dukker op ind i mellem, men det er ret sjældent vi oplever det.
Samme oplevelse har vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen, Vestjylland.
Fænomenet Fyn
Midt imellem de skabramte landsdele Jylland og Sjælland ligger som bekendt Fyn – hvor der indtil nu ikke er påvist ét eneste tilfælde af skab. Trods bl.a. det faktum, at fynboerne tager på rævejagt og gravjagt i det andre landsdele, og det faktum, at jyder og sjællændere jager på Fyn.
Lars Erlandsen Bruun var vildtkonsulent fra 1993 frem til 2023, og i de 30 år oplevede han ikke ét eneste tilfælde: -jeg har aldrig set eller hørt om skabramte ræve på Fyn. Det kan godt undre. Skab er jo ret smitsomt. Jagthunde kunne være en nærliggende kilde til transport af ræveskab til Fyn. Men det skal fynboerne jo bare glæde sig over.
I 2016 blev der i alt nedlagt 2.450 ræve på Fyn inkl. Ærø. I 2024 var tallet reduceret til 1.612, trods fraværet af skabmider. Men som nævnt er der andre sygdomme, der tolder af rævene.
Hans Kristian Nielsen fra Nordfyn er meget ivrig rævejæger. Han nikker til fraværet af skab på øen:
- Jeg har aldrig oplevet det, og jeg kommer stort set over hele øen. I 2024 nedlagde vi 65 ræve fra grav, i 2025 var det 37, og i år er vi på 47. Jeg kommer også på jagt i Jylland, og er omhyggelig med at vaske mine hunde med en special shampoo, jeg har fået fra min dyrlæge.
Mystisk adfærd hos syge ræve
Fra Naturstyrelsens enhed i Nordjylland oplyser vildtkonsulent Bjørn Aaris-Sørensen, at man for cirka ti år siden var ved at blive ”væltet” af henvendelser fra borgerne omkring ræve, syge af skab, som søgte ind til forstæder og bymæssig bebyggelse:
- Men det sidste års tid har jeg ikke oplevet en eneste skabramt ræv. Til gengæld har der været tre tilfælde med ræve, som har været helt apatiske, ja, folk har nærmest kunne gå hen til rævene og skubbe til dem. Der har tale om flotte ræve med smuk pels, men et eller andet har de helt bestemt fejlet. Jeg har selv aflivet to ræve, der havde det sådan, og en kollega har aflivet en tredje. Vi har naturligvis sendt dem ind til veterinærerne, og afventer nu at høre, hvad i al verden, der har været galt med dem.
Grundig undersøgelse
Veterinærerne modtager meget gerne alle ræv, uanset om de er skudt, trafikdræbte eller fundet døde af andre årsager, oplyser seniorforsker Anne Sofie Hammer, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.
Ud over skab undersøger forskerne ræve for:
- Influenza A
- Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis)
- Trikiner
- Hundesyge (distemper)
- Fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum)
Læs mere om hvad forskerne undersøger for, hvordan de gør, og hvad risiko du som jæger udsætter dig for, hvis du ikke håndterer et muligt smittet dyr korrekt, via dette link: Forskning og overvågning – Københavns Universitet
Ønsker man at bidrage til overvågningen af sygdomme hos ræve, kan man kontakte Patologivagten, KU SUND på e-mail: kupat@sund.ku.dk eller telefon 9350 9280.
Kan man samle mere end fem ræve sammen, og opbevare dem frosne, har forskerne ofte mulighed for at afhente dem. Alternativt kan de indleveres til Patologivagten, Københavns Universitet, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C.
En anden god mulighed er at aflevere ræven eller rævene til en af Naturstyrelsens lokale enheder.