Opkrævning for jagttegn kan skabe forvirring
Opkrævningen af betaling for jagttegn er overgået fra Naturstyrelsen til SGAV. Det kan skabe lidt forvirring, når man tjekker sin netbank.
Det er i denne tid, at betalingen for jagttegn bliver opkrævet. For alle jægere, der har tilmeldt betalingen til Betalingsservice, kan der opstå lidt forvirring, da det fra i år er SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) og ikke Naturstyrelsen, der opkræver betaling for jagttegnet.
Mange har måske været vant til at det var Naturstyrelsen, der håndterede jagttegnsafgiften, men det er altså ændret. Derfor kan der i netbanken komme en besked fra Naturstyrelsen om, at betalingen er ophørt.
Denne besked skal man bare ignorerer.
Alt foregår helt automatisk, og man skal ikke foretage sig noget som helst, såfremt man er tilmeldt Betalingsservice. Jagttegnet skal nok blive betalt og fornyet, hvis man har husket at indberette sit vildtudbytte.