Offentliggjort den: 19. februar 2026

Levestederne – en rejse gennem det vilde Danmark

Fra det brusende hav til de spirende skove – vildtet lever i et kulturlandskab under forandring. Men naturens puls afhænger af, at vi mennesker giver den plads til at trække vejret. Tag med ud på en rejse gennem fjorde, lavbundsjorder, ud på marker og ind igennem skove. Opdag, hvordan gode levesteder er selve grundlaget for den bæredygtige jagt – og for, at vi jægere kan høste af naturens overskud.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Christian Lang Jensen

Danmark er et ægte ørige – et land formet af havet og bundet sammen af vand. Med sine tusindvis af kilometer kystlinje og hundredvis af øer er Danmark et paradis for livet i og omkring havet. Her mødes land og vand i et rigt samspil, hvor både mennesker og vildt har levet af havets gaver gennem årtusinder. Lad os derfor begynde vores rejse her. Lad os for en stund dvæle ved lyden af fjordens bølger og indånde den friske havluft.

På Isefjorden i det nordvestlige Sjælland sejler Christian Trolle Raunstrup i sin gamle Bogø-pram, som han har arvet fra sin far. Han drømmer om engang at kunne give jagten videre til sine egne børn, men frygter, at det bliver sværere, end det var for generationerne før ham. Christian er midt i 20’erne, og jagten har været en del af hans liv, næsten lige så længe han kan huske. Jagtens væsen er blevet en livsstil.

Men sin alder til trods ser Christian allerede tendenser på fjorden, der peger den forkerte vej. Markante landskabsændringer og hårdt pressede vandmiljøer fjerner nogle af de levesteder, som tidligere har underbygget store bestande af en lang række jagtbare arter.

- Jeg kan huske, at jeg syntes, der var enormt meget ålegræs, når vi padlede rundt i kravleprammen. Min far syntes ikke, der var særlig meget, for da han var yngre, var der så meget, at man dårligt nok kunne ro sig igennem. Når man tager derop i dag, så er der ikke noget ålegræs overhovedet efter sommer. Sidste år var det så slemt, at alle pibeænderne, der kommer trækkende ned nordfra, de lå ikke på vandet, men stod oppe på engen og spiste.


Læs hele artiklen i årets første udgave af Jæger, som du kan finde online her.