Koststudier kan ikke frikende mårhund
Et nyt forskerindlæg i European Journal of Wildlife Research retter en skarp kritik mod konklusionerne i et tidligere dansk studie om mårhundens fødevalg i vådområder.
Det oprindelige studie (Pagh et al. 2025) analyserede maveindhold fra 525 mårhunde og fandt kun få spor af æg og ingen tydelige tegn på sjældne eller truede paddearter. På den baggrund konkluderede forskerne, at mårhunden ikke udgør en trussel mod jordrugende fugle og truede padder i danske vådområder.
Men en række forskere fra Finland, Sverige og Danmark understreger nu, at den konklusion er usaglig og ikke kan bære videnskabeligt. De pointerer, at fravær af fund i maven ikke er det samme som fravær af prædation, og slet ikke det samme som fravær af bestandsmæssig effekt
For en generalist som mårhunden gælder nemlig et grundlæggende problem: Sjældne arter vil næsten aldrig fylde meget i kosten, netop fordi de er sjældne. Men hvis en bestand i forvejen er lille og presset, kan selv et begrænset antal prædationshændelser være nok til at påvirke bestandens udvikling.
Forskerne kritiserer også, at størstedelen af de undersøgte dyr var skudt ved foderpladser. Det kan give et skævt billede af, hvad mårhunde spiser i naturen, og dermed hvad de kan påvirke
Budskabet er klart: Hvis man vil vurdere mårhundens effekt på jordrugende fugle og padder, skal man måle på bestandene ikke på maverne. Og derfor bør koststudier ikke bruges som argument for at slække på kontrollen med en invasiv art,
Med andre ord forholder de sig meget kritisk overfor det oprindelige studie og konkludere følgende: Vi anfører, at disse evidenslinjer viser, at Pagh et al. (2025) ikke kan drage nogen videnskabeligt underbyggede konklusioner fra deres studier om den prædatoriske påvirkning (eller manglen herpå) af byttebestande, og at studierne derfor ikke bør anvendes som grundlag for fremtidige beslutninger vedrørende bekæmpelse af den invasive mårhund.
De centrale argumenter er:
- Kost er ikke lig prædation: føde kan være ådsler, og prædation kan være kompensatorisk i byttebestanden.
- Sjældne arter er pr. definition svære at finde i kostdata, men kan stadig påvirkes bestandsmæssigt.
- Prædatorisk effekt kræver viden om kill-rate og prædator-tæthed, ikke blot andele i maveindhold.
- Bias i indsamlingen: 74% af mårhundene var skudt ved foderpladser, hvilket sandsynligvis overrepræsenterer ådsels- og bait-relateret føde og underrepræsenterer naturlig fødesøgning
Den oprindelige undersøgelse af mårhundens fødevalg har skabt tvivl om værdien af de frivilliges indsats i bekæmpelsen af mårhund. Men undersøgelsen er ikke videnskabeligt valid. Det har Danmarks Jægerforbund hele tiden fastholdt, og nu er denne kritik blevet bekræftet af internationale forskere. Det understreger, at indsatsen har stor betydning, og at de mange jægere yder et vigtigt bidrag til naturen og biodiversiteten. Det har myndighederne i øvrigt heller ikke været i tvivl, da de sidste år blev forelagt konklusioner i studiet om mårhundens fødevalg.
