Jægere spiller en central rolle i håndtering af konflikter mellem bramgæs og landbruget

Artiklen tager udgangspunkt i interview med 54 landmænd, der oplever store problemer i form af skader på deres afgrøder, især forårsaget af bramgæs. Gæssenes græsning kan i nogle tilfælde medføre betydelige udbyttetab, og mange landmænd bruger både tid og penge på at forsøge at holde dem væk. Undersøgelsen giver et indblik i, hvad landmændene oplever rent faktisk virker i praksis.

Stigende bestande og økonomiske konsekvenser

Konflikterne mellem gæs og landbrug skal ses i lyset af en markant vækst igennem de seneste årtier. Fra at have været en fåtallig art, er bestanden af bramgæs vokset markant i det seneste årti. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet har dette medført stigende omkostninger for landbruget som både består af direkte udbyttetab og af betydelige investeringer i tid, materiel og arbejdskraft. For nogle bedrifter kan de samlede omkostninger have mærkbar betydning for driftsøkonomien.

Jægere gør en forskel

Et af de tydeligste resultater er, at regulering er blandt de mest effektive metoder til at holde gæs væk fra markerne – både i forhold til hvor stort et område bortskræmningen har en effekt på, og hvor længe effekten holder. Effekten er dog stærkt afhængig af, at jægerne kan rykke hurtigt ud, når gæssene befinder sig på de arealer, hvor de gør skade. Undersøgelsen viser, at landmænd, der har klare aftaler med deres jagtlejere om regulering af gæs, er markant mere tilfredse med jægernes indsats. Hvor regulering indgår eksplicit i jagtlejekontrakten, oplever landmændene langt oftere, at jægerne kommer, når der er behov. Relationen og koordinering mellem landmand og jæger, er derfor at afgørende betydning.

Samarbejde er nøglen

Forskerne peger på, at den største effekt opnås, når regulering kombineres med andre skræmmetiltag – fx gaskanoner, skræmmelyde eller aktive forstyrrelser. Men ingen metoder virker alene over længere tid, hvis gæssene vænner sig til dem. Her kan regulering bidrage til at “holde frygten vedlige” og dermed øge effekten af de ikke-dødelige skræmmetiltag.

Artiklen peger også på, at EU-regler kræver, at andre afværgemidler er afprøvet, før der kan gives tilladelse til regulering af arter uden for jagttid eller der ikke kan fastsættes jagttid på. Undersøgelsen viser samtidig, at nogle landmænd enten har opgivet indsatsen eller mangler kendskab til mere effektive metoder.

Derudover fremhæver artiklen også at samarbejde mellem nabolandmænd og jægere som en vigtig faktor. Når indsatsen koordineres over større områder, og når der evt. etableres alternative fourageringsområder til gæssene, øges effekten markant.

• Læs mere her: Gåseforvaltning med pisk og gulerod 

Jægernes rolle i fremtidens forvaltning

I artiklen understreges, at jægere ikke blot bidrager med afskydning, men spiller en vigtig rolle i den samlede forvaltning af gåsebestande og konflikter mellem vildt og landbrug. Effektiv regulering kræver netop lokalkendskab, fleksibilitet og et tæt samarbejde mellem jægere, lodsejere og myndigheder.

Chefkonsulent for Vildt og Natur i Danmarks Jægerforbund, Lene Midtgaard, understreger at: “Hvis bortskræmning af gæs skal virke i praksis, kræver det klare aftaler og forventningsafstemning mellem landmænd og jægere – gerne i et koordineret samarbejde på tværs af naboskel. Samtidig er det afgørende, at der findes egnede områder, hvor gæssene kan fouragere uforstyrret. Ellers ender man blot med at jage dem fra den ene mark til den anden uden at løse problemet.”

• Læs artiklen fra PLOS ONE