Jagttider på et fagligt grundlag

I går, mandag den 26. januar, var der møde i Vildtforvaltningsrådet (VFR), og ét af dagens helt store emner var at nå frem til en indstilling om jagttidsrevision, som kunne sendes videre til minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus. Vildtforvaltningsrådet er hjørnestenen i dansk vildtforvaltning, og er en væsentlig del af Danmarks Jægerforbunds politiske arbejde foregår her. Rådet består af de væsentligste danske organisationer på natur- og vildtområdet. Rådet er således et rådgivende organ for ministeren.

• Læs også: Årets første møde i Vildtforvaltningsrådet

Jægerforbundets grundlag for arbejdet med jagttider stammer blandt andet fra de dialogmøder med medlemmer, som fandt sted rundt omkring i landet i løbet af efteråret 2023. Det var for eksempel her, at der blev udtrykt ønske om afkortet jagttid på hare.

Jagttiderne på alt jagtbart vildt i Danmark evalueres hvert fjerde år, og på mandagens møde blev der ikke opnået fuld enighed om alle arter. For langt de fleste arters vedkommende er rådet enigt, men for enkelte arters vedkommende er der indgivet delte indstillinger til ministeren.

Rådet er enige om at indstille til fire ændringer:

• Ringdue: Start af jagttid flyttes til 1. oktober. I oktober og november må der kun skydes til flokke over fem duer for at beskytte sent ynglende fugle.
• Hare: Jagttiden afkortes, så jagten stopper 15. januar af hensyn til tidlige kuld.
• Nilgås: Jagttiden udvides med februar måned, og følger canadagås.
• Canadagås: Anbefaling om jagttiden forlænges, så den fremover også omfatter hele februar måned.

Derudover foreslår Danmarks Jægerforbund jagttid på fem nye arter, som der i dag ikke er jagttid på. De fem arter er:

• Toppet skallesluger
• Stor skallesluger
• Hjejle
• Sildemåge
• Svartbag

Dette synspunkt deles ikke af de øvrige organisationer i VFR, men forbundet står fast på sin indstilling, hvilket også fremgår af den endelige indstilling, som er sendt til ministeren.

Desuden er der en række arter, hvor rådet er delt i forhold til indskrænkninger. Det drejer sig om følgende arter:

• Råvildt: Ønske om fredning af bukken i foråret, pga. forkert afskydning buk/rå/lam
• Edderfugl: Ønske om fredning, pga. tilbagegang og manglende forvaltningsplan
• Agerhøne: Ønske om fredning, da bestandsopgørelsen ikke er retvisende pga. udsætning
• Dobbeltbekkasin: Ønske om fredning i september pga. fældning af korpsfjer
• Sølvmåge: Ønske om fredning pga. tilbagegang i bestanden

Danmarks Jægerforbund står ikke bag disse anbefalinger, men anbefaler i stedet at fastholde jagttiden, da der efter jægerforbundets vurdering ikke foreligger et tilstrækkelig fagligt grundlag.

For arter med usikkerheder er VFR enig om, at der skal foretages en midtvejsevaluering i 2028. Der er tale om følgende arter:

• Pibeand
• Krikand
• Spidsand
• Skeand
• Atlingand
• Bjergand
• Edderfugl
• Blishøne
• Dobbeltbekkasi
• Sølvmåge

Kronvildt og dåvildt

Også det store hjortevildt blev behandlet på mødet. Indstillingen, som er blevet til på baggrund af de tolv regionale hjortevildtgruppers evalueringsproces, blev godkendt. Læs mere om denne proces i artiklen Status på det store hjortevildt, og læs mere om jagttidsindstillingerne på det store hjortevildt i artiklen her:

• Hjortevildtforvaltningen tager form - men arbejdet er ikke slut

Om fastsættelse af jagttider

Herunder kan du se en film, der giver en introduktion til hvordan Danmarks Jægerforbund arbejder med at fastsætte jagttider. Bliv blandt andet klogere på begreber som:

• Grundlaget for fastsættelse af jagttider
• Lov om jagt og vildtforvaltning
• Habitatdirektiv
• Fuglebeskyttelsesdirektiv
• Internationale forvaltningsplaner, aftaler og konventioner
• Jagttidsprocessen

Hele indstillingen, som er sendt til minister for Grøn Trepart, kan læses på Vildtforvaltningsrådets hjemmeside.