Hjortevildtforvaltningen tager form – men arbejdet er ikke slut
Vildtforvaltningsrådet har indstillet nye jagttider som første skridt i den nationale forvaltningsplan for dåvildt og kronvildt. Indstillingen er et kompromis og markerer endnu et skridt i en længere proces.
Arbejdet med forvaltningen af det store hjortevildt har været i gang i mange år. Det er et arbejde, der er kommet et stykke ad vejen – men som langt fra er afsluttet. På Vildtforvaltningsrådets møde den 26. januar blev der givet en indstilling til ministeren om nye jagttider. Et skridt i processen.
Indstillingen blev vedtaget enigt og afspejler et kompromis, hvor parterne har bøjet enderne mod hinanden.
Jagttiderne er en del af en større national forvaltningsplan og skal ses som et vigtigt delelement i arbejdet med at nå de overordnede mål for dåvildt og kronvildt. Målsætningerne handler blandt andet om at opnå en bedre køns- og alderssammensætning i bestandene samt om at reducere skader på land- og skovbrug.
Den Nationale Hjortevildtgruppe har udarbejdet en overordnet jagttidsramme for dåvildt og kronvildt. På den baggrund har de 12 regionale hjortevildtregioner indsendt deres indstillinger. Disse er efterfølgende blevet behandlet af Den Nationale Hjortevildtgruppe og senest af Vildtforvaltningsrådet.
Den ramme, som jagttiderne er indstillet efter, er beskrevet i en nyhed fra september, som vi linker til herunder.
- Læs også: Status på det store hjortevildt
Konkret indstilles der til en forenkling af jagttiderne, idet flere af de tidligere tider er blevet ensrettet. Der vil dog fortsat være regionale forskelle, da jagttiderne skal afspejle lokale forhold og det regionale arbejde med at opnå de nationale mål.
Ændringer for dåvildt og kronvildt
Ud over justeringer af jagttiderne indstilles der også til sprossefredning af alle kronhjorte. For hjorte, der er større end spidshjorte, betyder det, at de skal have mindst seks sprosser på én stang for at måtte nedlægges.
Der er desuden fremsat en indstilling vedrørende tryk- og drivjagt. Efter de nuværende regler er det kun tilladt at nedlægge kronvildt på tryk- og drivjagt i perioden fra den 16. oktober til den 31. januar. Den oprindelige plan var, at de samme regler skulle gælde for dåvildt.
Denne forudsætning blev imidlertid ændret, da Den Nationale Hjortevildtgruppe foreslog, at tryk- og drivjagt på dåvildt først må begynde den 16. november. Danmarks Jægerforbund er grundlæggende enig i, at dåhjortene skal have fred i og efter brunsten. Vores vurdering er dog, at det bør afklares, hvordan dette sikres samtidig med, at de nationale mål – herunder den nødvendige afskydning af dåvildt – kan opfyldes.
Samtidig blev forudsætningerne for de regionale hjortevildtgruppers arbejde ændret, efter at de allerede havde modtaget opgaven med at komme med jagttidsindstillinger. Danmarks Jægerforbund ønskede dette ændret, men stod alene på dette punkt. For at sikre en samlet indstilling blev ændringen derfor accepteret. Derfor er indstillingen, at tryk- og drivjagt på kronvildt kan starte 16/10, og tryk- og drivjagt på dåvildt kan starte 16/11. For begge arter slutter jagttiden den 31/1. Dette påvirker ikke jagten på andre arter.
Emnet vil dog være et centralt punkt, som ubetinget skal drøftes, når jagttiderne evalueres efter to år.
Vildtforvaltningsrådet godkendte desuden en indstilling om at igangsætte et forsøgsprojekt med samforvaltning på Bornholm. Forsøget har opbakning fra den samlede regionale hjortevildtgruppe på Bornholm og tager udgangspunkt i en regional, adaptiv forvaltningsmodel. Her fastsættes afskydningsmål og kvoter for hele Bornholm som ét samlet forvaltningsområde.
Der er endnu ikke taget stilling til øvrige elementer som dæmrings- og skumringsjagt, fodring, hegning m.m. Disse emner er dog nu taget op, med henblik på at rådet kan aflevere en samlet indstilling i september.
Arbejdet med hjortevildtforvaltningen har stået på i mange år.
En historisk gennemgang af processen frem til i dag kan ses her: