Hjælp – vi mangler penge!
De fleste jagtforeninger har ideer til projekter og nyanskaffelser men mangler ofte pengene til at realisere dem. Læs her hvordan to jyske jagtforeninger systematisk har forsøgt at løse det problem – endda med stort held. Bliv inspireret af nedenstående - og kom selv i gang.
Ønsket om at få skiftet foreningens havjagtsbåd ud med en nyere og mere sikker en af slagsen var det, der for alvor startede det hele for Aarhus Strandjagtforening. Foreningen havde i forvejen en Mopa II, som man var glad for, og som lå i Aarhus Lystbådehavn. Den båd havde man erhvervet sig i 2021 sammen med Akademisk Jagtforening via en donation på 25.000 fra Nordea Fonden. Men en enkelt ”foreningsbåd” var lige i underkanten, når man er næsten 50 medlemmer i foreningen, og interessen er stor for både at tage på småture, fisketure og egentlig havjagt.
Formålet skal stå klart
Formand for Aarhus Strandjagtforening, Anders Jacobsen fortæller:
- Der skulle en mail til fra vores lokale jægerrådsformand, som var vidende om vores ønske om en ny havjagtsbåd, før vi rykkede. Han fortalte os nemlig, at der nu igen var mulighed for at søge hos DJ-puljen. Vi udfyldte DJ´s skabelon og beskrev klart og tydeligt formålet. Ansøgningsformularen var nem at finde på DJ´s hjemmeside, og vi beskrev de forskellige ”sektioner” efter bedste evne. Formålet skal selvfølgelig fremgå klart og tydeligt – så er man godt på vej, uddyber Anders.
Det er dog sjældent nok at søge ét sted. Ansøgningsfristen til Friluftsrådets pulje var desværre for dette projekt overskredet. I stedet kastede man sig over Nordea Fonden.
Anders anbefaler på det varmeste Nordea Fonden, da man, hvis man laver en kort beskrivelse, kan få sit projekt vurderet og - bedst af alt – kan få svar indenfor få dage, om der er en mulighed for at få tilsagn om penge. Man kan også ringe direkte til et par medarbejdere i fonden, hvor man kan få svar på det meste vedrørende ansøgningen.
Lokale fonde
- Mange fonde kræver, at foreningen har eget CVR-nummer og egen bankkonti. Derfor måtte vi som forening opgive at have DJ til at opbevare vores beskedne pengebeholdning. Vi kontaktede Sparekassen Danmark, da vi skulle have oprettet en ny foreningskonto, og i den forbindelse nævner medarbejderen hos Sparekassen Danmark, om vi var klar over, at Sparekassen Danmark har lokale fonde, hvor lokale foreninger kan søge tilskud til projekter. Derfor valgte vi også at søge hos Sparekassen Danmark, fortæller Anders og fortsætter:
- Hos Sparekassen Danmark så vi en noget mere omstændelig skabelon, der skulle udfyldes, for at komme i betragtning. Den minder på mange måder om den, Nordea Fonden har, men der er små forskelle og forskellige ting, de ønsker at få at vide omkring projektet. Vi tror, der findes mange fonde derude. Man skal bare vide, hvilke der gerne vil støtte projekter inden for jagt og natur, og det finder man ud af ved at gennemgå de forskellige fondes hjemmesider. Vi har ikke brugt Legatbogen, men har via mund til øre og medier set hvilke fonde, der støtter projekter inden for natur og jagt, slutter Anders sin gennemgang af deres erfaringer med fondsansøgninger.
Klar projektidé
I Stilling Jagtforening har man gennem flere år arbejdet systematisk med fondsansøgninger, hvilket blandt andet har muliggjort en omfattende ombygning og renovering foreningens faciliteter Jægerhuset og Dueslaget. Foreningen har udviklet en metode, som andre kan lade sig inspirere af.
Arbejdet starter med at identificere relevante fonde via for eksempel Funding.dk, hvor man filtrerer efter temaer som natur, biodiversitet og foreningsliv.
Herefter udformes en klar projektidé, som opdeles i overskuelige delopgaver – fra renovering og energioptimering til naturpleje, ungdomsaktiviteter eller formidling. Et detaljeret budget udarbejdes, og værdien af frivilligt arbejde synliggøres. Projektets sammenhæng med foreningens værdier, tidsplan og forventede effekt beskrives kort og præcist.
Når ansøgningen målrettes en specifik fond, kobles projektet tydeligt til fondens formål, og man argumenterer for, hvorfor netop denne fond er den rette samarbejdspartner.
Brug AI!
AI bruges som et praktisk værktøj til struktur, sproglig klarhed og udvikling af tidsplaner og arbejdspakker.
Bag metoden står en bestyrelse med stærke kompetencer inden for projektledelse, formidling og koordinering. Bestyrelsen formår at samle frivillige, skabe struktur og trække på et bredt lokalt netværk, hvilket styrker både projekterne og ansøgningerne.
Knæk og bræk derude med via eksterne midler at gøre drømme til virkelighed.
