Havet skal på dagsordenen i valgkampen

Tænketanken Hav har for nylig gjort opmærksom på en skævhed, som bør give anledning til selvransagelse hos alle partier. Mange vælgere peger nemlig på miljø og klima som højprioriteter, og et stort flertal udtrykker bekymring for havmiljøet – alligevel fylder havet bemærkelsesværdigt lidt i de politiske diskussioner op til valget.

Det er svært at forstå. For havets tilstand er ikke et særinteresseemne. Det er et spørgsmål om natur, fødevarer, kystsamfund, friluftsliv, turisme og fremtidens robusthed.

Når havet forsvinder fra debatten, forsvinder løsningerne også

Et hav med mere liv giver ikke bare naturværdi på bundlinjen. Det giver også et stærkere grundlag for fiskebestande, bedre levevilkår for ålegræs og en natur, der kan modstå pres fra klimaforandringerne bedre. Og det er netop det, der er på spil. Vil Danmarks have et hav, der gradvist forbedres eller et hav, hvor forringelser bliver normaltilstanden.

Derfor bør havet være et valgtema på linje med andre store spørgsmål. Partierne bør forholde sig til, hvilke konkrete greb de vil tage i brug, hvis de får ansvaret efter valget.

Papirbeskyttelse er ikke det samme som beskyttelse i praksis

Et centralt problem i den danske havpolitik er, at ”beskyttelse” kan komme til at betyde mange ting. Der kan være stor afstand mellem, hvad der tæller som beskyttet på et kort, og hvad der reelt er beskyttet natur, der kan få ro og mulighed for at restituere sig.

Tænketanken Hav peger i deres analyser på, at Danmark på papiret kan fremstå langt i udpegningen af beskyttede havområder – men at en langt mindre del i praksis lever op til en standard, hvor naturen faktisk er reelt beskyttet over tid. Pointen er ikke at diskutere procentsatser for procentsatsernes skyld, men at understrege: Hvis reglerne er for svage eller fyldt med undtagelser, kommer effekten ikke havet til gode.

Den kommende natur- og biodiversitetslov bliver testen på ambitionerne

Den næste regering får en oplagt mulighed for at løfte niveauet. Når natur- og biodiversitetsloven skal forhandles, skal der ikke kun handles om landnatur. Loven skal også sikre, at havet bliver behandlet som det naturområde det er.

Her er én ting helt afgørende: Loven bør give en tydelig og ambitiøs ramme for, hvad der menes med beskyttet og strengt beskyttet havnatur. Det kan ikke være nok, at et område kaldes beskyttet, hvis de påvirkninger, der nedbryder havnaturen, fortsætter stort set uændret.

Tænketanken Hav anbefaler, at Danmark både hæver ambitionsniveauet og gør definitionerne skarpere, så ”beskyttelse” i højere grad betyder færre belastninger og mere plads til marin naturgenopretning, og ikke kun linjer på et kort.

- Den kommende regering får udfordringer nok. I øjeblikket knokler landets kommuner med at finde vådområder for at leve op til den grønne treparts krav om reduktion af landbrugets kvælstofudledning med 13.800 ton, men som tænketanken påpeger, er det nødvendigt at finde 20.000 ton for at leve op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand, siger Christian Clausen, medlem af jægerforbundets hovedbestyrelse.

Danmarks Jægerforbund bakker derfor op om Tænketanken Havs anbefalinger vedrørende ”Anbefalinger – Beskyttede havområder”. Her anbefaler Tænketanken Hav, at Danmark i 2030 skal have:

• 30 procent reelt beskyttet hav ud fra en ambitiøs national definition, hvor bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber, klapning, råstofindvinding og ny infrastruktur ikke er tilladt.
• 10 procent strengt beskyttet hav, hvor 8 procent udgør naturvidenskabelige referenceområder, og 2 procent følger den nuværende definition for streng beskyttelse, hvor der fortsat er mulighed for jagt og lystfiskeri.

Det er præcist den type klare mål, der gør det muligt at holde en kommende regering op på andet end hensigtserklæringer.

Naturens medspillere skal med i løsningen

Danmarks Jægerforbund har udarbejdet input til det kommende regeringsgrundlag. Nu er opgaven at sikre, at havet ikke bliver glemt i forhandlingerne. Vi opfordrer derfor partierne til at gøre havet til et konkret punkt i regeringsgrundlaget – og til at møde forhandlingerne om natur- og biodiversitetsloven med ambitioner, der kan mærkes for havet. Samtidig er det vigtigt at huske, at jægerne også kan bidrage til en sund natur gennem lokalt engagement, viden fra felten og en aktiv indsats for naturforbedringer.

Når rammerne for beskyttet og strengt beskyttet natur fastlægges, bør politikerne derfor tænke i løsninger, der både løfter biodiversiteten og gør det muligt for naturbrugere – herunder jægerne – at være en konstruktiv medspiller i arbejdet med natur og havmiljø.

• Link til Tænketanken Havs anbefalinger
• Link til Tænketanken Havs opfordringer til ”Politisk lederskab for et sundere havmiljø”