Få mest muligt ud af dit vildtkamera

Udbuddet af vildtkameraer er stort, men i opbygning og funktion minder de meget om hinanden. I udgangspunktet deles de i to grupper – dem der alene gemmer billeder og filmoptagelser på et SD-kort, og dem, der også kan sende optagelserne til en modtager.

I en årrække har funktionerne omkring modtagelse af billeder fra kameraerne været noget nær den samme, men teknologisk udvikling og mobile netværk stiller nye muligheder til rådighed for jægeren. Det stiller os over for flere valg, og det kan blive nødvendigt at gøre sig klart, hvilke behov man ønsker at opfylde.
Hvis formålet med vildtkameraet alene er bedre kendskab til de arter, der færdes i et område, kan den billigste løsning med kameraer, der blot gemmer optagelserne på SD-kort, som kan udskiftes og aflæses på pc, være en fin løsning.

Hvis man ønsker løbende information om aktivitet, eller kameraet anvendes langt fra hjemmet, er det en stor fordel, at billederne sendes til jægeren. Det kræver mere af kameraets funktioner og inddrager desuden et mobilabonnement.

Kamera, jagt og regulering

Elektronisk udstyr, herunder vildtkameraer, må ikke anvendes til jagt. Det skal forstås sådan, at billeder fra kameraet ikke må indgå i en samtidig jagt. Et indkommende billede må heller ikke føre til umiddelbar efterstræbelse/nedlæggelse, da kameraet således bliver en ulovlig del af jagten. I forbindelse med regulering af mink og invasive arter på EU-listen er det dog lovligt at anvende vildtkameraet i selve reguleringssituationen.

I mange tilfælde kan regulering af f.eks. mårhund tilrettelægges mere smidigt og spare tid, når billeder fra kameraet løbende modtages på telefonen eller mail. Da vildtkameraer også må varetage den lovpligtige overvågning af fælder, opnår man en ekstra funktion, hvis kameraet kan sende billeder. Hvis kameraet anvendes til overvågning af fælder, er det vigtigt at aktivere timelapsfunktionen, som tvinger kameraet til at tage et valgt antal billeder, uanset om der er aktivitet ved fælden eller ej. På denne måde sikrer man sig, at kameraet sender, som det skal, og naturligvis fældens status. Da fælder skal tilses morgen og aften, er det retvisende for indstillingen af kameraet.

Hvis kameraet anvendes til overvågning af fælder, kan det være meget lærerigt at lade det optage filmsekvenser. Dyrenes adfærd omkring fælden kan udpege fejl i opsætningen og øge forståelsen for fældernes anvendelse. I en tid, hvor fælder har fået stor betydning for håndtering af mink, mårhundens hvalpe og ikke mindst kommende udfordringer med vaskebjørn, er den kompetente fældejæger blevet en vigtig del af indsatsen.

Abonnement

Vildtkameraer med sendefunktion kan anvendes på forskellige vilkår. Traditionelt har mange jægere foretrukket et abonnement, der giver mulighed for at sende billeder med mms til en telefon eller alternativt til en mail. Vilkår og priser på mms-løsningen er dog i stadig forandring og desværre ikke til jægerens fordel. Alternativt kan der anvendes dataabonnementer. Disse er typisk lidt billigere, men tilbyder kun at sende til mail eller en af de apps, der er udviklet til formålet. Sidstnævnte kan give et let overblik over billederne, og adgangen til dem deles med kammeraterne, uden at det går ud over billedforbruget.

I Danmark findes tre mobilnet TDC, 3 og Telia/Telenor. De øvrige selskaber lejer sig ind hos disse. Valg af teleudbyder kan have betydning for, hvor god dækning der er i det område, hvor vildtkameraet anvendes. Dårlig dækning vil i de fleste tilfælde medføre ustabil modtagelse af de billeder, kameraet tager.

De fleste af de kameraer, der allerede anvendes, benytter sig af 2G netværket, der så dagen lys i starten af 90´erne. Dette netværk anvendes også af mange andre typer udstyr, hvilket er en af grundene til at det ikke for længst er lagt i graven. Præcis hvornår udfasningen af 2G vil ske er ikke sikkert. Telenor forventer dog at nedlægge 2G inden 2030. Nye kameraer er i mange tilfælde forberedt til 4G, som tilbyder højere hastighed og dermed hurtig håndtering af store mængder data. Det åbner f.eks. mulighed for kameraer med live view og overførsel af filmoptagelser.

Strøm

I udgangspunktet benytter kameraerne 2A-batterier, som findes i forskellige typer. Alkaline-batterier er de mest almindelige. De er billigere end litiumbatterier, men har den ulempe, at deres output falder, efterhånden som batterierne slides og ved faldende temperaturer. Litiumbatterier er ikke så følsomme over for temperatur og har generelt længere levetid. Den store fordel er også, at de leverer fuldt output, til de ”dør”. Det giver større sikkerhed for kameraets fulde funktion, men de er væsentlig dyrere end alkaline-batterier.

Alternativt kan næsten alle kameraer tilsluttes et eksternt batteri. Det giver mulighed for at anvende et genopladeligt batteri med væsentlig højere strømreserve. Ud over traditionelle batterier findes batterier med indbyggede solpaneler. Effekten af solpanelet er naturligvis meget afhængig af placering og orientering, men kan være en god løsning. Hvis man vælger at anvende eksterne batterier, skal man være opmærksom på, hvor mange volt kameraet arbejder med – 6V eller 12V. Skal der anvendes et 12V-batteri til et 6V-kamera, skal der anvendes en omformer mellem batteri og kamera, for at kameraet ikke tager skade. I handlen findes kabler med indbyggede omformere.

Kameraets placering og indstilling

Når man har valgt den veksel, baitplads eller andet, som skal overvåges, skal man være opmærksom på det synsfelt, kameraet arbejder med, og hvorledes det anvendes mest effektivt. Kameraet bør placeres mindst en meter over jorden og vinkles nedad, så man ikke spilder synsfelt med optagelser af himlen eller andre unødige eller forstyrrende områder. Hvis kameraets sensor udsættes for direkte sollys, kan det udløse kameraet. Desuden skal man sikre, at svajende vegetation foran kameraet bliver ryddet, da det, ligesom skarpt lys, hurtigt fylder kameraet med billeder.

Indstilling af kameraets optagelser afhænger meget af situationen og formålet. Gælder det f.eks. de nataktive arter, bør man naturligvis afgrænse optageperioden til nattetimerne for at spare på antallet af billeder. Dernæst kan det være nødvendigt at vælge et optageinterval, som sikrer, at der ikke tages for mange billeder, hvis dyrene befinder sig foran kameraet i længere tid.

Når det ikke virker

Kameraer kan anvendes forskelligt og ved hjælp af forskellige platforme, men her gives alligevel et bud på en række almindelige løsninger.

Når man ikke modtager billeder fra kameraet, kan det skyldes flere ting, men nogle problemer går igen. Idet kameraerne anvendes udendørs, kan elektronikken i nogle tilfælde være blevet så fugtig, at det ikke fungerer. I perioder, hvor kameraet ikke anvendes, eller når der er opstået et problem, er det derfor en god ide at lægge kameraet på et lunt sted og lade det tørre grundigt op.

Medmindre man har ændret abonnement, er det sjældent simkortet, der bærer skylden for manglende billeder. Når man tester kameraet, er det dog vigtigt at gøre det på et sted, hvor der er god mobildækning.

I udgangspunktet er det værd at løbe indstillingerne nøje igennem og desuden sikre sig, at man ikke har opbrugt det tilgængelige antal billeder, abonnementet indeholder.

Hvis kameraet har været løbet tør for strøm, kan man i nogle tilfælde opleve, at sendetilstanden ændrer sig fra ”øjeblikligt” til ”slukket”, hvilket naturligvis skal rettes. Et andet almindeligt problem er, at indstillingen af modtageren er angivet som en mailadresse, men at der udelukkende er indtastet et telefonnummer, eller omvendt.

Hvis ovenstående ikke hjælper, kan løsningen være at installere fabriksindstillingerne, der findes i kameraets menu. Hjælper det heller ikke, gennemføres en helt ny opsætning af kameraet. Dvs. slette alt på SD-kortet, overføre software fra kamera til SD og herefter åbne kortet og lave den grundlæggende startopsætning på pc inklusive korrekt teleudbyder.